Rugsort:
Vinterrug (Secale cereale)
Sortsnavn: Schlanstedt-Rug
Forædler:
Forældresorter/pedigree:
Alder:
Beskrivelse:
Anskaffelse:
Litteratur:
Landbrugets Kulturplanter 2. udgave, 1893: af Chr. Christensen
"Schlanstedterrug har Navn efter en prøjsisk Domæne; den dyrkes nu ikke saa lidt i vore bedste Egne. Den har meget lange Aks med tilsyneladende mange Kjærner; den folder dog mindre godt, og da Straaet er langt og skjørt, og Kjærnen temmelig let blæser af, er det dog et Spørgsmaal, om den bør dyrkes under vore Forhold."
K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1894, side 46:
"Medens Provsti-Rugen fremdeles er den dominerende Rugsort, og saakaldet »Dansk Rug« nærmest er paa Retur, samtidig med at Bretagne- og Campine-R u g vinder noget Terræn, og den for en Aarrække siden indførte Bestehorns Kæmperug ikke synes at kunne bevare sit oprindelig gode Renome og derfor er noget i Til bagegang, har i de seneste, ikke mindst i det nu forløbne Aar Schlanstedter-Rugen vundet en Del Udbredelse; om man end hist og her synes godt om den, navnlig for dens stive Straa, saa synes den dog gjennemgaaende ikke at være til Tilfredshed, maaske fordi dens store Fordringer sjælden blive tilfredsstillede."
K. Hansen: Planteavlen i 1895. Tidsskrift for Landøkonomi 1896, side 54:
"I henhold saavel hertil som til de i Praxis indvundne Erfaringer har der navnlig været en kjendelig Tilbøjelighed til at opgive Schlanstedter-Rugen, som man endnu kun forholdsvis faa Steder holder paa paa Grund af dens stive Straa, og i Stedet for indføre særlig Bretagnerugen, som roses fra alle de Steder, hvor den har været prøvet; Enkelte klage dog over, at den giver temmelig ringe Halmudbytte."
K. Hansen: Planteavlen i 1897. Tidsskrift for Landøkonomi 1898, side 13-14:
"Den eneste Rugsort, der for Tiden vinder stærkt forøget Udbredelse, er Bretagnerugen. Fra 45 forskjellige Egne i alle Landsdele gaa Meddelelserne ud paa, at den bar vundet yderligere Udbredelse, og det synes, at man næsten overalt er bedre tilfreds med den, end hvad man før bavde. Det fremhæves meget almindeligt, at den paa de gode Jorder holder sig bedre oppe end Provstirugen, at den folder bedre end andre Sorter, at Straaet er bedre end den grove Schlanstedterrug, og at den navnlig giver en smuk, ensartet og vægtig Kjærne. Dens tarvelige Udseende om Efteraaret og dens noget langsomme Udvikling om Foraaret vækker vel i Begyndelsen nogen Ængstelse, men man erfarer i Reglen, at den desuagtet fylder godt i Skæppen. Erfaringerne lyder omtrent lige gunstige fra de gode og daarlige Jorder. Den eneste nævneværdige Indvending, der gjøres mod den, gaar ud paa, at den er mere sejg at tærske end visse andre Sorter. Dette er vistnok ogsaa Tilfældet, men hænger da netop sammen med den gode Egenskab, at den forholdsvis godt taaler Blæst i Modningstiden. - Schlanstedterrugen omtales af 42 Indsendere. 33 af disse udtale sig afgjort imod den af de bekjendte Aarsager: for ringe Ydeevne, grovt, stridt Straa, der paa udsatte Steder knækker for Vinden, Spring i Axene, uensartet Kjærne af mindre god Kvalitet. De stærke Udtalelser imod den lyde næsten lige saa hyppigt fra de gode Jorder paa Øerne som fra Jyllands magre Jorder. Fra ikke faa Egne meddeles det, at den er opgivet, sædvanlig fortrængt af Bretagnerugen. Kun paa lavere, moseagtige Jorder og lignende Steder, hvor andre Sorter ikke kunne holde sig oppe, ser man sin Fordel ved at beholde den."
Landbrugets Ordbog 1908 Bind II. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:
"S c h l a n s t e d t-R. (ofte kaldet Kæmpe-R.) er tiltrukket af Godsejer Dr. W. Rimpau, Schlanstedt, Provins Sachsen, ved Udvalg af Provsti-R. (begyndt 1867). Den er af overordentlig kraftig Vækst, og ingen anden Rugsort naar den i Straalængde. Straaet er derhos meget stift og groft, Akset meget langt, ofte med Tilbøjelighed til at blive 6-radet. Den indførtes her til Landet sidst i 1880erne, og paa Grund af dens imponerende Udseende og stive Straa vandt den snart nogen Udbredelse, særlig paa Sjælland og Fyn. Men Ydeevnen viste sig at være utilfredsstillende, og i Forsøgene var den jævnlig den mindst ydende af alle Sorter. De fleste opgav den derfor snart igen, og nu findes den saa godt som slet ikke dyrket her i Landet, i hvert Fald ikke i dens oprindelige Skikkelse."
Landbrugets Ordbog 1919. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.
"S c h l a n s t e d t-R. (ofte kaldet Kæmpc-R.) er af overordentlig kraftig Vækst. og ingen anden Rug-sort naar dcn i højde. Straaet er derhos meget stift og groft, Akset meget langt, ofte med Tilbøjelighed til at blive 6-radet. Paa Grund af dens imponerende Udseende Og stive Straa vandt den snart nogen Udbredelse, særlig paa Sjælland og Fyn. Men Ydeevnen viste sig at være utilfredsstillende. De fleste opgav den derfor snart igen, og nu findes den saa godt som slet ikke dyrket her i Landet. i hvert Fald ikke i dens oprindelige Skikkelse."
Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:
"S c h l a n s t e d t- R u g stammer fra Godset Sehlanstedt i Preussisk Saehsen, har meget lange, grove, stive Straa og lange, ofte uregelmæssige Aks, gaar ikke i Leje, syner godt paa Marken, men har i Forsøgene altid hørt til de mindst ydende Sorter; den vandt i Aarene omkring 1890 nogen Udbredelse paa de gode Jorder paa Grund af sit stive Straa, men nu er den saa godt som forsvundet. Hvor mari har Brug for en stivstraaet Rug, bør man nu foretrække Petkus- eller Helnrlehs Rug."
Retur til oversigten over rugsorter
Retur til oversigten over Kulturplanter.dk