Rugsort:
Vinterrug (Secale cereale)
Sortsnavn: Provsti-Rug
Forædler:
Forældresorter/pedigree:
Alder:
Beskrivelse:
Anskaffelse:
Litteratur:
H.J.G.A Lacoppidan 1877: Agerdyrkningslære – nærmere tilpasset den mindre Jordbruger
"Provsti-Rug er større og lysere i Kornet og længere i Strået end den brune Rug, og dyrkes på Østkysten af Jylland og paa Øerne, hvor den dog flere Steder fortrænges af Campine Rugen, der skal give flere Fold, men en mindre vægtig Kjærne"
Landbrugets Kulturplanter 2. udgave, 1893: af Chr. Christensen
" Provsti rugen, der er indført hertil fra det østlige Holsten - Provstiet -, dyrkes mest almindelig i vore gode Rugegne. Den har en lys, stor, tyndskallet Kjærne, der i Blæst sidder mindre godt fast. Den busker sig stærkt og gaar let i Leje."
K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1894, side 46:
"Medens Provsti-Rugen fremdeles er den dominerende Rugsort, og saakaldet »Dansk Rug« nærmest er paa Retur, samtidig med at Bretagne- og Campine-R u g vinder noget Terræn, og den for en Aarrække siden indførte Bestehorns Kæmperug ikke synes at kunne bevare sit oprindelig gode Renome og derfor er noget i Til bagegang, har i de seneste, ikke mindst i det nu forløbne Aar Schlanstedter-Rugen vundet en Del Udbredelse; om man end hist og her synes godt om den, navnlig for dens stive Straa, saa synes den dog gjennemgaaende ikke at være til Tilfredshed, maaske fordi dens store Fordringer sjælden blive tilfredsstillede. Zeelænder-Rug har i de seneste Aar vundet Indgang hist og her i Hjørring Amt. I øvrigt have nyere Rugsorter næppe været prøvede i nævneværdig Udstrækning i det sidste Aar."
K. Hansen: Planteavlen i 1897. Tidsskrift for Landøkonomi 1898, side 13-14:
"...Bretagnerugen....... paa de gode Jorder holder sig bedre oppe end Provstirugen, at den folder bedre end andre Sorter, at Straaet er bedre end den grove Schlanstedterrug, og at den navnlig giver en smuk, ensartet og vægtig Kjærne."
Landbrugets Ordbog 1908 Bind II. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:
"P r o v s t i-R har Navn efter Distriktet Provstiet i Holsten, hvor den synes at have været dyrket fra gammel Tid under særdeles gode Kaar, der antagelig har været medvirkende til at bibringe den en forholdsvis god Ydeevne. Den ansaas i lange Tider far den bedste Rugsort, der baade foldede godt og gav en smuk Kerne af god Kvalitet. Fra Provstiet bredte den sig baade mod Syd over Tyskland, 0sterrig o. s. v. og mod Nord til de skandinaviske Lande. I Danmark fortrængte den efterhaan- den i stor Udstrækning den gamle danske brune R (hvoraver der i øvrigt fra enkelte Sider lød meget stærke Beklagelser, jvfr. f. Eks. Oecon. Ann. 1805 II, S. 153). En væsentlig Del af, hvad der i det sidste Aarh. har været betegnet som "Dansk R.« (j Jylland ofte "Stor R« i Modsætning til "Smaa R« = Hede-R), har været Provsti-R Selv fortrængtes denne dog efterhaanden af Campine-R, Bretagne -R., senere Bestehorns- og Schlanstedt-R. og i de senere Aar navnlig af Brattingsborg- og Petkus-R Der klagedes navnlig over, at Provsti-R var for blødstraaet paa de gode Jorder, for fordringsfuld paa de magre Jorder, samt at Kernen sad for løst i Akset og har der var spildsom. Indtil de seneste Aar derfor endnu været indført original Sæderug fra Provstiet, og en ikke ringe Del af den her i Landet dyrkede R er mere eller mindre ægte Afkom af tidligere indført Provsti-R Den har dog næppe nu nogen som helst Berettigelse og bør sikkert overalt afløses efter Omstændighederne af Brattingsborg- eller Petkus-R"
Landbrugets Ordbog 1919. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.
"P r o v s t i-R. har Navn efter Distriktet Provstiet i Holsten, hvor den synes at have været dyrket fra gl. Tid under særdeles gode Kaar., der antagelig har været medvirkende til at bibringe den en forholdsvis god Ydeevne. Den ansaas i lange Tider for den bedste Rugsort, der baade foldede godt og gaven smuk Kerne af god Kvalitet.. Fra Provstiet bredte den sig bl. a. til de skandinaviske Lande. I Danmark fortrængte den efterhaanden i stor Udstrækning den gl. danske brune R. En væsentlig Del af, hvad der i det sidste Aarh. har været betegnet som "Dansk R.« (i Jylland ofte "Stor R.« i Modsætning til »Smaa R.« = Hede-R,), har været Provsti-R. Selv fortrængtes denne dog efterhaanden af Campine-R., Bretagne-R., senere Bestehorns- Og Schlanstedt-R. og i de senere Aar navnlig af Brattingsborg- og Petkuts-R. Der klagedes navnlig over, at Provsti-R. var for blødstraaet paa de gode Jorder, for fordringsfuld paa de magre Jorder, samt at Kernen sad for løst i Akset og derfor var spildsom. Den har næppe nu nogen som helst Berettigelse og bør sikkert overalt afløses efter Omstændighederne af Brattingsborg- eller Petkus-R."
K. Hansen: Planteavlen i 1912. Tidsskrift for Landøkonomi 1913, side 556:
"Provsti-Rug – under hvilket Navn der endnu dyrkes en Del Rug --- gav 200 Pd. Kærne mindre end Brattingsborg-Hug, og den gamle jyske Hederug, som mange endnu holder paa i Jyllands magre Egne, gav paa de vestjyske Forsøgsmarker ved Studsgaard og Borris 430 Pd. Kærne og 840 Pd. Halm mindre pr. Td. Ld. end Brattingsborg-Rug. Der er god Grund til at tro, at megen »stedlig" Rug ved tilsvarende Forsøg vilde give endnu ringere Resultater for dette.
Retur til oversigten over rugsorter
Retur til oversigten over Kulturplanter.dk