Rugsort:

Vinterrug (Secale cereale)

Sortsnavn: Petkus-Rug

Forædler: Godsejer F. v. Lochow, Petkus i Brandenborg

Forældresorter/pedigree: Pirna

Alder: 1800-hvidkål

Beskrivelse:


Anskaffelse:

Beskrevet i forsøg:

Landbrugets Kulturplanter 1926

Landbrugets Planteavl 1938, 4. Udgave, revideret af C.P.Lauridsen



Litteratur:

K. Hansen: Planteavlen i 1906. Tidsskrift for Landøkonomi 1907, side 456-7:

" I denne Forbindelse skal nævnes, at Statens Planteavlsudvalg i Juni 1906 udsendte »19. Meddelelse fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur«, der gengiver Hovedresultaterne af 10 Aars Dyrkningsforsøg med forskellige Rugsorter (1895-1904) *). Meddelelsen bekræfter tilfulde Rigtigheden af de ved lignende Forsøg tidligere indvundne og tidligere offentliggjorte Resultater, at Brattingsborg- Rugen (den hidtil saakaldte »Bretagne- Rug«) i Gennemsnit for alle Aar og Forsøgsstationer har givet det største Udbytte af saa vel Kærne som Halm, og at den ikke ved nogen Station er overgaaet af nogen anden Sort, men tillige, at den lidt mere stivstraaede, lys- og storkornede Petkus-Rug meget nær har givet lige saa stort Udbytte. I, Betragtning heraf er det tilfredsstillende at se, at det for Tiden næsten udelukkende er disse to Rugsorter, der vinde Udbredelse, særlig gennem Planteavlsudvalgene. Forhaabentlig ville disse to Sorter snart have fortrængt al den ubestemte, for en væsentlig Del vistnok alt for lidt ydende Rug, der endnu optager en meget stor Del af Landets Rugareal."


K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1908, side 428:

"..... i den ualmindelig regnfulde og solfattige Juni blev den slaaet meget stærkt ned, Blomstringen forløb under meg.et uheldige Vejrforhold, og Kærnesætningen blev som Følge deraf meget mangelfuld. Under disse Forhold klarede de mere stivstraaede Rugsorter som Petkus- og Heinrichs-Rug sig forholdsvis godt, medens Bretagnerugen gennemgaaende stod langt tilbage. I adskillige lokale Forsøg gav denne sidste 2 til 3 Fold mindre end Petkus-Rugen; denne blev derfor i Efteraaret 1907 stærkt efterspurgt til Saasæd, og Begæret kunde meget langt fra tilfredsstilles. Ogsaa den meget stivstraaede Heinrichs-Rug blev noget efterspurgt."


Landbrugets Ordbog 1908 Bind II. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:

" P e t k u s-R skyldes Godsejer F. v. Lochow, Petkus i Brandenborg, og maa nærmest betragtes som fremkommet ved Krydsning mellem Provsti og Pirna-R (1881) og ved omhyggeligt Udvalg i Afkommet herefter fortsat gennem en længere Aarrække. Det er en anselig, kraftigt voksende Rugsort med et nærmest groft, stift Straa, der holder sig forholdsvis godt oppe. Akset er efter gad Bestøvning regelmæssig firradet, gennemgaaende lidt længere 'Og sværere end Brattingsborg-Rs Aks. Den er meget storkornet, og Kernen er af en smuk lys Farve; men Rumvægten er lav, 'Og den er gennemgaaende mindre yndet af Møllere og Bagere end Brattingsbarg-R. Dens mindre gode Kvalitet kan dog vistnok til en vis Grad bedres ved at lade den blive godt moden, før den mejes, og ved stærk Tørring før Hjemkørsel. Det er derfor særlig efter regnfuldt Høstvejr, at der klages over Kvaliteten. I Forsøgene har den givet størst Udbytte af alle Rugsorter paa lermuldede Jorder i god Gødningskraft, idet den under disse Forhold holder sig bedre oppe og derfor bliver bedre kernesat end Brattingsborg-R Paa lette, sandede Jorder, hvor sidstnævnte Sort har kunnet blive staaende, har denne givet størst Kerneudbytte, medens Petkus-R under alle Forhold har givet mest Halm. Petkus- og Brattingsborg-R. maa overhovedet betegnes som de bedste Rugsorter, vi har far Tiden, først-nævnte fortrinsvis for de gode, veldrevne Jorder, sidstnævnte særlig for de magre, sandede Jorder, og det er tvivlsomt, om vi med Fordel kan dyrke andre Rugsarter paa Jorder, hvor Rugdyrkning i det hele er berettiget."



K. Hansen: Planteavlen i 1912. Tidsskrift for Landøkonomi 1913, side 556-7:

"Udbytte end Rugen. Og hvor man alligevel vil holde sig til Rug paa gode Jorder, bør i hvert Fald Petkus-Rug afløse den megen ukendte og alt for blødslraaede Rug, der endnu forekommer saa overordentlig almindeligt. I den sidst afsluttede Række Forsøg med Rugsorter ved Statens Forsøgsstationer gav Petkus-Rug gennemsnitlig 230 Pund Kærne og 300 Pund Halm mere pr. Td. Ld. end Brattingsborg-Rugen paa de lermuldede Jorder, medens den sidstnævnte gav 100 Pd. Kærne mere pr. Td. Ld. end Petkus-Bugen paa Sandjord. Provsti-Rug – under hvilket Navn der endnu dyrkes en Del Rug --- gav 200 Pd. Kærne mindre end Brattingsborg-Hug, og den gamle jyske Hederug, som mange endnu holder paa i Jyllands magre Egne, gav paa de vestjyske Forsøgsmarker ved Studsgaard og Borris 430 Pd. Kærne og 840 Pd. Halm mindre pr. Td. Ld. end Brattingsborg-Rug. Der er god Grund til at tro, at megen »stedlig" Rug ved tilsvarende Forsøg vilde give endnu ringere Resultater for dette. Der er saa meget mere Grund til al fremdrage delte Folhold, som Sortsspørgsmaalet øjensynlig skænkes mindre Opmærksomhed blandt Landmændene for Rugens end de andre Kornarters Vedkommende. Delle kan eksempelvispelvis illustreres ved de sjællandske Landboforeningers Omsætning af Sædekorn i 1912, der udgjorde 1336 Centner Byg, 1015 Centner Havre, 853 Centner Hvede, men kun 360 Centner Hug -- med andre Ord: Sæderug til knap 200 af Sjællands 100,000 Tdr. Ld. Rugareal! Det er højst sandsynligt, at disse 100,000 Tdr. Ld. vilde bringe Sjællands Landmænd en Merværdi af et Beløb mellem 1 og 2 Millioner Kroner aarlig uden nævneværdig Udgifl, naar det hele Areal var besaaet med den for Stedet tjenligste Rugsart -- efter Omstændighederne Petkus- eller Brattingsborg-Rug. Og en tilsvarende Betragtning gælder for det øvrige Land - bortset fra, hvad der kunde vindes ved paa de behørige Steder at ombylte Rugen med Hvede (eller Vinterbyg).


Landbrugets Ordbog 1919. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.

"P e t k u s-R. skriver sig fra Petkus i Brandenborg. Det er en anselig. kraftigt voksende Rugsort med et nærmest groft, stift Straa, der holder sig forholdsvis godt oppe Akset er. efter god Bestøvning regelmæssig firradet, gennemgaaende lidt længere Og Sværere end Brattingsborg-R.s Aks. Den er meget storkornet, og Kernen er af lys Farve; Rumvægten er lav, og den er gennemgaaende mindre yndet af Møllere Og Bagere end Brattingsborg-R. Ved først at høstes i fuldmoden Tilstand og ved stærk Tørring før Hjemkørsel staar den dog næppe tilbage for Brattingsborg-R. som Brødrug. Den giver størst Udbytte af alle Rugsorter paa lermuldede Jorder i god Oødningskraft, idet den under disse Forhold holder sig bedre oppe og derfor bliver bedre kernesat end Brattingsborg-R. Paa lette, sandede Jorder, hvor sidst nævnte Sort kan blive staaende, giver denne størst Kerneudbytte, medens Petkus-R. under alle Forhold giver mest halm. Petkus- og Brattingsborg-R. maa overhovedet betegnes som de bedste Rugsorter, vi har for Tiden, førstnævnte fortrinsvis for de gode, veldrevne Jorder, sidstnævnte særlig for de magre, sandede Jorder, Og det er tvivlsomt, om vi med Fordel kan dyrke andre Rugsorter naa Jor-

der, hvor Rugdyrkning i det hele er berettiget."



Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:

" P e t k u s - R u g e n gav i Forsøgene størst Kærneafgrøde paa de gode, lermuldede Jorder (se Oversigten S. 17), og Merudbyttet var størst paa den frugtbareste Jord. Paa alle Forsøgsmarker gav den størst Halmudbytte. Det ret stive Straa, der er forholdsvis lidet tilbøjeligt til at lægge sig, er kraftigt, noget grovt, Akset gennemgaaende længere end hos de to følgende Sorter; Kærnen er s.tor og lys, Kornvæg tcn*) er høj, men Rumvægten**) er lav ligesom Indholdet af Kvælstof og Fedt er forholdsvis lavt. Der klages jævnlig over dens Kvalitet som Brødrug. Aarsagen hertil er vistnok delvis at søge i, at den ofte ikke bliver tilstrækkelig gennemtørret; den synes at kræve stærkere Vejring end den følgende Sort. Ved Forsøg med Bagning af Brød af forskellige Rugsorter, foretaget ved Statens Forsøgsvirksomhed 1911-14, viste det sig, at Petkus~Rug gav lige saa godt Brød som Brattingsborg-Rug, og at samme Vægtmængde Rug af de to Sorter gav samme Mængde Mel og samme Vægtmængde af Brød, naar Rugsorterne var lige tørre (havde ens Vandindhold). Petkus-Rugen skriver sig fra Petkus i Brandenburg, hvor den er opdrættet paa Grundlag af e,t i 1881 begyndt Udvalg af Pirna-Rug. Her til Landet indførtes den i 1890'erne; den har nu betydelig Udbredelse, særlig paa bedre Jorder (i 1918 46 pet. af hele Rugarealet, for Tiden vistnok adskilligt mere)."



Landbrugets Planteavl 1938, 4. Udgave, revideret af C.P.Lauridsen

" Petkus-Rug er tiltrukket af F. v. Lochow paa Riddergodset Petkus i Brandenborg. Ogsaa den har regelmæssige Aks og store, lange, lyse Kærner samt stift Straa. Saavel denne som Staal-Rug er tidlig fremme om Foraaret, hvorfor de er velegnede til tidligt Staldfoder."


Landbrugets Planteavl 1948, 8. udgave. af C.P. Lauridsen og P. Hartvig Larsen:

"Siden dens Fremkomst har Petkussorten været den dominerende Sort i dansk Rugdyrkning, og de Sorter, der har deltagel i den sidste af Statens Forsøgsrækker, Forsøgene fra 1939-1945, og klarede sig bedst her, er alle af Petkusafstamning."


Retur til oversigten over bygsorter

Retur til oversigten over Kulturplanter.dk