Rugsort: Tilbage til forsiden

almindelig rug (Secale cereale)

Sortsnavn: Brattingborg eller Bretagne-rug

Forædler:

Forældresorter/pedigree: Dansk (eller fransk)

Alder: 1880'erne

Beskrivelse: I starten af 1900-tallet var petkusrug mest udbredt på de gode jorde, mens Brattingborgrug var mest udbredt på de mere magre jorde. Sortens afstaming er usikker. Den kommer fra Samsø, hvor det siges at sorten kommer fra Brattingborg ved Viborg, hvor det siges at de havde skaffet såsæd fra Frankrig. Derfor kaldes sorten også for Bretagne-rug, men om det passer, eller om sorten i virkeligheden er selekteret fra Brun rug eller Hederug er usikkert. Dens nøjsomhed kunne tyde på, at havde en dansk genetisk baggrund.


Anskaffelse: Sorten findes ikke længere. Borris Perlerug er forædlet ud fra Brattingborg-rug.

Beskrevet i forsøg:

Landbrugets Kulturplanter 1926



Litteratur:


Landbrugets Kulturplanter 2. udgave, 1893: af Chr. Christensen

"Bretagnerug er i de sidste Aar indført hertil fra Bretagne i Frankrig; den er nøjsom og haardfør, staar trykket i Væksten om Foraaret, men udvikler sig godt senere. Saa længe den er ung, er dens Blade melede; dens Kjærne er fyldig og god; den skal saas tidlig og tæt og giver som Regel et godt Udbytte. "



K. Hansen: Planteavlen i 1895. Tidsskrift for Landøkonomi 1896, side 54:

"I henhold saavel hertil som til de i Praxis indvundne Erfaringer har der navnlig været en kjendelig Tilbøjelighed til at opgive Schlanstedter-Rugen, som man endnu kun forholdsvis faa Steder holder paa paa Grund af dens stive Straa, og i Stedet for indføre særlig Bretagnerugen, som roses fra alle de Steder, hvor den har været prøvet; Enkelte klage dog over, at den giver temmelig ringe Halmudbytte."

K. Hansen: Planteavlen i 1897. Tidsskrift for Landøkonomi 1898, side 13-14:

"Den eneste Rugsort, der for Tiden vinder stærkt forøget Udbredelse, er Bretagnerugen. Fra 45 forskjellige Egne i alle Landsdele gaa Meddelelserne ud paa, at den bar vundet yderligere Udbredelse, og det synes, at man næsten overalt er bedre tilfreds med den, end hvad man før bavde. Det fremhæves meget almindeligt, at den paa de gode Jorder holder sig bedre oppe end Provstirugen, at den folder bedre end andre Sorter, at Straaet er bedre end den grove Schlanstedterrug, og at den navnlig giver en smuk, ensartet og vægtig Kjærne. Dens tarvelige Udseende om Efteraaret og dens noget langsomme Udvikling om Foraaret vækker vel i Begyndelsen nogen Ængstelse, men man erfarer i Reglen, at den desuagtet fylder godt i Skæppen. Erfaringerne lyder omtrent lige gunstige fra de gode og daarlige Jorder. Den eneste nævneværdige Indvending, der gjøres mod den, gaar ud paa, at den er mere sejg at tærske end visse andre Sorter. Dette er vistnok ogsaa Tilfældet, men hænger da netop sammen med den gode Egenskab, at den forholdsvis godt taaler Blæst i Modningstiden."


K. Hansen: Planteavlen i 1906. Tidsskrift for Landøkonomi 1907, side 456-7:

"I denne Forbindelse skal nævnes, at Statens Planteavlsudvalg i Juni 1906 udsendte »19. Meddelelse fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur«, der gengiver Hovedresultaterne af 10 Aars Dyrkningsforsøg med for-skellige Rugsorter (1895-1904) *). Meddelelsen bekræfter tilfulde Rigtigheden af de ved lignende Forsøg tidligere indvundne og tidligere offentliggjorte Resultater, at Brattingsborg- Rugen (den hidtil saakaldte »Bretagne- Rug«) i Gennemsnit for alle Aar og Forsøgsstationer har givet det største Udbytte af saa vel Kærne som Halm, og at den ikke ved nogen Station er overgaaet af nogen anden Sort, men tillige, at den lidt mere stivstraaede, lys- og storkornede Petkus-Rug meget nær har givet lige saa stort Udbytte. I, Betragtning heraf er det tilfredsstillende at se, at det for Tiden næsten udelukkende er disse to Rugsorter, der vinde Udbredelse, særlig gennem Planteavlsudvalgene. Forhaabentlig ville disse to Sorter snart have fortrængt al den ubestemte, for en væsentlig Del vistnok alt for lidt ydende Rug, der endnu optager en meget stor Del af Landets Rugareal."

K. Hansen 1909: Planteavlen i 1908. Tidsskrift for Landøkonomi side 428:

"Blandt Rugsorterne er det særlig Brattingsborg-Rugen og Petkusrugen, der konkurrere om Førstepladsen. Mange ere mere og mere tilbøjelige til at give den sidstnævnte Fortrinnet. Der lyder dog samtidig stærke Klager over dens mindre gode Kvalitet som Brødrug."


Landbrugets Ordbog 1908 Bind II. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:

"B r a t t i n g s b o r g-R. er for ca. 40 Aar siden af Lensgreve Danneskjold-Samsøe indført fra Viborgegnen til Herregaarden Brattingborg paa Samsø under Navn af B r e t a g n e-R. Der skal omkring Midten af det 19. Aarh. være indført Sæde-rug fra Bretagne til Jylland, og den til Brattingsborg indførte R. antages at stamme derfra. Dette er dog meget tvivlsomt. Langt sandsynligere er det, at Brattingsborg-R. er en under gode Forhold forbedret »Stamme« af den gamle jydske Hederug, og at denne under de gode Dyrkningskaar paa Brattingsborg er blevet yderligere forbedret. Som Brattingsborg-R nu fremtræder, maa den betegnes som en af de værdifuldeste Rugsorter, og for store Dele af Danmarks Rugjorder er den vistnok den værdifuldeste Sort, der for Tiden Trives. Den afviger paa visse Punkter kendeligt fra de fleste andre Sorter. De nylig fremspirede Planter er af en mørk rødbrun Farve, der dog snart bliver grøn; men den bevarer en mere mat mørkegrøn Farvetone end de fleste Sorter. Bladene er om Efteraaret og Foraaret smalle, nedliggende, kendeligt snoede. Den udvikler sig langsomt og ser saavel i Efteraaret som i Foraaret og Forsommeren forholdsvis uanselig ud. En fremtrædende Mangel ved den er dens Tilbøjelighed til at gaa i Leje, hvor den vokser kraftigt til. Akset er efter god Bestøvning regelmæssig firradet og frembyder ingen overtallige Korn; det er højst midellangt, temmelig stærkt stakket og med veludviklede Avner, der slutter godt om Kernen, saa denne ikke let blæser af. Kernen er nærmest lille, mørk, af høj Rumvægt; dens Æggehvide- og Fedtindhold er forholdsvis højt. Kornprocenten er høj (i de foran nævnte Forsøg 31). Den afgiver fortrinligt Brødkorn. Paa lettere Jorder, hvor den ikke vokser saa stærkt til, at den gaar tidligt og stærkt i Leje, har den ifølge en længere Aarrækkes Forsøg ved Statens Forsøgsstationer givet større Kerneudbytte end nogen anden her i Landet prøvet Rugsort. Paa lermuldede Jorder i god Gødningskraft gaar den ofte saa tidligt og stærkt i Leje, at den bliver mangelfuldt kernesat, og den har under disse Forhold gennemgaaende staaet tilbage for Petkus-R Hovedavlsstedet for ren, ikke krydset Brattingsborg-R er Brattingsborg paa Samsø."


Landbrugets Ordbog 1919. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.

"B r a t t i n g s b o r g-R. er for ca. 40 Aar siden indført fra Viborgegnen til Herregaarden Brattingsborg paa Samsø under Navn af B r e t a g n e-R. Der skal omkring Midten af det 19. Aarh. være indført Sæderug fra Bretagne til Jylland, og den til Brattim:sborg indførte R. antages at stamme derfra. Dette er dog meget tvivlsomt. Langt sandsynligere er det, at Brattingsborg-R. er en under gode Forhold forbedret "Stamme« af den gl. jydske Hede-rug, og at denne under de gode Dyrkningsaar paa Brattingsborg er blevet yderligere forbedret. Som Brattingsborg-R. nu fremtræder, maa den betegnes som en af de værdifuldeste Rugsarter, Og for store Dele ar Danmarks Rugjorder er den vistnok den værdifuldeste Sort, der for Tiden gives. De nylig fremspirede Planter er af en mørk rødbrun farve. der dog snart bliver grøn; men den vevarer en mere mat mørkegrøn Farvetone end de fleste Sorter. Bladene er om Efteraaret og Foraaret smalle, nedliggende, kendeligt snoede. Den udvikler sig langsomt og ser saavel i Efteraaret som i Foraaret og Forsommeren forholdsvis uanselig ud. En fremtrædende Mangel ved den er dens Tilbøjelighed til at gaa i Leje, hvor den vokser kraftigt til. Akset er efter god Bestøvning regelmæssig firradet det er højst middellangt, temmelig stærkt stakket og med veludvIklede Avner, der slutter godt om Kernen, saa denne ikke let blæser af. Kernen er nærmest lille, mørk, af høj Rumvægt; dens Æggehvide- Og Fedtindhold er forholdsvis højt. Kornprocenten er høj (i de foran nævnte Forsøg 31). Den afgiver fortrinligt Brødkorn. Paa lettere Jorder, hvor den ikke vokser saa stærkt til, at den gaar tidligt og stærkt i Leje, giver den større Kerneudbytte end nogen anden her i Landet prøvet Rugsort. Paa lermuldede Jorder i god Gødningskraft gaar den ofte saa tidligt og stærkt i Leje, at den bliver mangelfuldt kernesat, Og den staar under disse For-hold tilbage for Petkus-R."


K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1908, side 428:

"..... i den ualmindelig regnfulde og solfattige Juni blev den slaaet meget stærkt ned, Blomstringen forløb under meg.et uheldige Vejrforhold, og Kærnesætningen blev som Følge deraf meget mangelfuld. Under disse Forhold klarede de mere stivstraaede Rugsorter som Petkus- og Heinrichs-Rug sig forholdsvis godt, medens Bretagnerugen gennemgaaende stod langt tilbage. I adskillige lokale Forsøg gav denne sidste 2 til 3 Fold mindre end Petkus-Rugen; denne blev derfor i Efteraaret 1907 stærkt efterspurgt til Saasæd, og Begæret kunde meget langt fra tilfredsstilles. Ogsaa den meget stivstraaede Heinrichs-Rug blev noget efterspurgt."


K. Hansen: Planteavlen i 1912. Tidsskrift for Landøkonomi 1913, side 556-7:

"Udbytte end Rugen. Og hvor man alligevel vil holde sig til Rug paa gode Jorder, bør i hvert Fald Petkus-Rug afløse den megen ukendte og alt for blødslraaede Rug, der endnu forekommer saa overordentlig almindeligt. I den sidst afsluttede Række Forsøg med Rugsorter ved Statens Forsøgsstationer gav Petkus-Rug gennemsnitlig 230 Pund Kærne og 300 Pund Halm mere pr. Td. Ld. end Brattingsborg-Rugen paa de lermuldede Jorder, medens den sidstnævnte gav 100 Pd. Kærne mere pr. Td. Ld. end Petkus-Bugen paa Sandjord. Provsti-Rug – under hvilket Navn der endnu dyrkes en Del Rug --- gav 200 Pd. Kærne mindre end Brattingsborg-Hug, og den gamle jyske Hederug, som mange endnu holder paa i Jyllands magre Egne, gav paa de vestjyske Forsøgsmarker ved Studsgaard og Borris 430 Pd. Kærne og 840 Pd. Halm mindre pr. Td. Ld. end Brattingsborg-Rug. Der er god Grund til at tro, at megen »stedlig" Rug ved tilsvarende Forsøg vilde give endnu ringere Resultater for dette. Der er saa meget mere Grund til al fremdrage delte Folhold, som Sortsspørgsmaalet øjensynlig skænkes mindre Opmærksomhed blandt Landmændene for Rugens end de andre Kornarters Vedkommende. Delle kan eksempelvispelvis illustreres ved de sjællandske Landboforeningers Omsætning af Sædekorn i 1912, der udgjorde 1336 Centner Byg, 1015 Centner Havre, 853 Centner Hvede, men kun 360 Centner Hug -- med andre Ord: Sæderug til knap 200 af Sjællands 100,000 Tdr. Ld. Rugareal! Det er højst sandsynligt, at disse 100,000 Tdr. Ld. vilde bringe Sjællands Landmænd en Merværdi af et Beløb mellem 1 og 2 Millioner Kroner aarlig uden nævneværdig Udgifl, naar det hele Areal var besaaet med den for Stedet tjenligste Rugsart -- efter Omstændighederne Petkus- eller Brattingsborg-Rug. Og en tilsvarende Betragtning gælder for det øvrige Land - bortset fra, hvad der kunde vindes ved paa de behørige Steder at ombylte Rugen med Hvede (eller Vinterbyg)."


Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:

"B r a t t i n g s b o r g - R u g e n har i de nævnte Forsøg givet størst Kærneafgrøde paa S a n d j o r d e r n e. Aarsagen til, at den under gode Ernæringsforhold ikke kan maale sig med Petkus-Rugen, maa antagelig søges i, at den under gode Voksekaar er tilbøjelig til at gaa tidligt og stærkt i Leje, hvorved Bestøvningen bliver mangelfuld, og Aksene bliver ufuld-komment kærnesat. Det er denne Sort, der tidligere kaldtes B r e t a g n e - R u g. Dette Navn har dog en meget tvivlsom Berettigelse, idet den næppe stammer fra Bretagne. Den er (vistnok i 1870'erne) kommen fra Jylland (Viborg-Egnen) til Herregaarden Brattingsborg paa Samsø, og der har den stadigværet dyrket under saadanne Forhold, at Krydsning ikke har kunnet finde S.ted. Den har derfor ogsaa bevaret sine Ejendommeligheder uforandret ager let kendelig fra de fleste andre Rugsorter. De nylig fremspirede Planter er rødbrune, og den brunlige Farvetone gaar først i Løbet af 1-2 Uger gradvis over til almindelig grøn Farve; den beholder dog hele Efteraaret en mat mørkegrøn Farve. Om Efteraaret og langt ud ad Foraaret ligger de smalle, kendeligt snoede Blade trykket ned mod J orden, medens de fleste andre Sorter har oprette, bredere og mere friskgrønne Blade. Paa Grund heraf ser den baade Efteraar og Foraar uanselig ud. Den er derhos noget sildigere og af svagere Vækst om Foraaret end Petkus-Rugen og er derfor mindre godt egnet til Staldfoder. Kærnen er lille og mørk, men den har høj Rumvægt, et lidt højere Indhold af Kvælstof og Fedt end Petkus-Rugen, og giver fortrinligt Brød. Den dyrkedes i 1918 paa 35 pCt. af Rugarealet. - I Forsøg Landboforeninger i Jylland i de seneste Aar har Petkus-Rugen dog gennemgaaende været Brattingsborg-Rugen overlegen ogsaa paa lettere Jorder. I de samme Forsøg har en af J. N i e l s e n tiltrukket ny Stamme af Brattingsborg-Rug, B o r r i s-R u g, givet lidt større Afgrøde baade af Kærne og Halm. Borris-Rugen har imidlertid i de fleste af disse Forsøg ikke kunnet maale sig med Petkus-Rugen."


Korn 1944 af L.Rasmussen. udg.: Dansk Andels Gødningsforretning:

”Fra gammel Tid er her j Landet dyrket Gammel dansk Rug, hvoraf der har været en Række kun lidet forskellige stærkt blandede og krydsede, lokale Sorter, der er gaaet Handelen under forskellige Navne. Gammel dansk Rug blev senere erstattet med Provstirug fra Holsten. Brattingsborgrug, der stammer fra Samsø, er sandsynligvis' fremgaaet af Gammel dansk Rug. Sorten blev i en Aarrække meget anvendt. Borrisrug er tiltrukket af Brattingsborgrug den ligner Modersorten, men overgaar denne i Udbytte og i Straashvhed. Sorten har funden stor Udbredelse paa lettere Jorder.”


Landbrugets Planteavl 1948. af C.P. Lauridsen:

" Sorter. Den i ældre Tider dyrkede Rugsort, Gammel dansk Rug, var en nøjsom, smaakornet og finstraaet Rugform. Fra den mener man, at den saakaldte Bretagne-Rug, ogsaa kaldet Brattingsborg-Rug, idet den gennem mange Aar har været dyrket paa Herregaarden Brattingsborg, Samsø, skulde nedstamme, og ikke, som Navnet antyder, være indført fra Bretagne i Frankrig. "



Retur til oversigten over Kulturplanter.dk