Dilpoid, tetraploid og hexaploid. Hvad er det for noget???

Det, der normalt sker, når man krydser to individer er, at afkommet får halvdelen af moderens gener og halvdelen af faderens. En almindelig krydsning kun foregå mellem individer, hvor kromosomerne passer sammen. Imidlertid kan der ske det, man kalder en kromosomfordobling. Derved får afkommet ikke bare halvdelen af hver af forældrenes arveanlæg, men hele deres arveanlæg. Afkommet får altså dobbelt så mange kromosomer, som forældrene havde. Afkommet kan ikke krydse med forældrene, da de ikke har lige mange kromosomer, og den vil også adskille sig på forskellig måde fra forældrene. Herved er der opstået en ny art.

Kromosomfordoblinger sker somme tider i naturen. Ofte vil det resultere i planter, der får mere eller mindre kæmpevækst. Tænk bare på, at alle cellerne i plante skal indeholde dobbelt så mange kromosomer som forældrene, og derved bliver der også produceret langt mere protein i form af enzymer og andet godt. I naturen er det sjældent en fordel at have kæmpevækst, for ofte er næringsstoffer og vand en begrænsende faktor for væksten, men i en dyrket mark, hvor landmanden bare kan gøde og vande lidt ekstra, der er det ofte en fordel, for det kan give et højere udbytte.

Den oprindelige form, hvor en plante ikke er blevet kromosomfordoblet kaldes diploid. Bliver en sådan plante kromosomfordoblet kaldet den tetraploid. Krydser en diploid og en tetraploid art, bliver resultatet en hexaploid art med tre kromosomsæt.

Mange afgrøder er kromosomfordoblede planter. Almindelig havre og almindelig hvede er hexaploide arter, men almindelig byg er diploid.