Hvedesort:

Sortsnavn: Urtoba

Forædler: Rusland?

Forældresorter/pedigree: ukendt. sikkert en selektion i en russisk landsort

Alder: fra før 1891

Beskrivelse: Nævnes i Tidsskrift for Landøkonomi 1891 sammen med Squarehead, lys preusisk, kolpe. Tidsskrift for Landøkonomi 1894: Urtoba har nogen udbredelse især i sydøstdanmark. Den er mere nøjsom end Squarehead, men giver også mindre udbytte.

Anskaffelse: Findes i 3 udgaver i Tyskland IPK (tri45), Nordisk Genbank, Bulgarien (IPGR), Tjekkiet (RICP), og i Polen (IHAR).



Litteratur:



Vort Landbrug – Ugeblad for den danske Bonde 1890. Red: Chr. Christensen og J.H.Bagge.

" Fordeling af Saahvede. Til forestaaende Saatid fordeler Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Maltbyg- og Hvedeudvalg Saasæd af de 4 Hvedesorter, som Følge de af Udvalget hidtil udførte Forsøg skjønnes at besidde størst Dyrkningsværdi, nemlig Sorterne Squarehead-, Urtoba-, Lys østprøjsisk samt Kolbe-hvede, og af hvilke de 2 sidstnævnte tør anses for mest haardføre."


Landbrugets Kulturplanter 2. udgave, 1893: af Chr. Christensen

" I de sidste Aar har vi endvidere igjennem Hvedeudvalgets Forsøg begyndt at dyrke adskillige andre gode Sorter, navnlig da lys østprøjsisk Hvede, der er meget haardfør, har en smuk lys Kjærne og folder ganske godt, og Urtobahvede, der stammer fra Rusland; den er ligeledes meget haardfør og folder næsten lige saa godt som Squarehead; dens Kjærne er lyserød. Ingen af de hidtil dyrkede Sorter overgaar dog Squarehead i Foldrigdom, mens ikke saa faa af dem overgaar den i Haardførhed."


Landbrugets Ordbog 1908 Bind II. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:

" U r t o b a H. er en ældre Hvedesort, indført (vistnok fra Rusland) i 1883. Den har langt, groft Straa med lange, temmelig aabne Aks og store Korn. Sorten busker sig stærkt; men dens Straastivhed er ikke paalidelig, og den har i Hvedeudvalgets og Forsøgsstationernes Forsøg ikke kunnet maale sig med Squarehead-H. i Ydeevne. Gennemgaaende har den givet et Par Fold mindre Udbytte."


K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1894, side 43-44:

"Squarehead H v e d e n synes nu næsten fuldstændig at have fortrængt de ældre Sorter. Selv begynder denne dog selv at vige Pladsen for enkelte andre af de af Hvedeudvalget prøvede Sorter. Navnlig har Urtoba Hvede i den seneste Tid begyndt at vinde nogen Udbredelse navnlig i Syd-Sjælland og Lolland, enkelte Steder paa Østfyen og Samsø, idet man stundom har Brug for en saadan mindre fordringsfuld Hvede, der kan saaes senere og nøjes med noget tarveligere Vilkaar men ganske vist ogsaa giver noget mindre Udbytte end Square head. Af samme Grund har K o l b e h ved e n enkelte Steder begyndt at vinde Indgang. Der klages jævnlig over Squarehead Hvedens Udartning."


Tidsskrift for Landøkonomi 1896, Agerdyrkningsberetning for 1895 side 744:

" H ved e n har næsten overalt givet en meget god Afgrøde baade til Fyld og til Fold, ligesom ogsaa Kvaliteten er god og Vægten høj. Bedst har som sædvanlig Square-head og Urtoba Hvede været, da deres Stivere Straa kunde holde dem nogenlunde oppe, medens dorimod den blødstraaede, gamle danske Hvede, ofte gik stærkt i Leje, gaven besværlig Bjergning, en stor Mængde Halm, men en ringere Kjærne; særlig lyde Klager i saa Henseende fra Gaarde med stærkt gjødet Renbrak."