Hvedesort: Tilbage til forsiden
Vinterhvede, (Triticum aestivum)
Sortsnavn: Tystofte Smaahvede og Smaahvede II
Forædler: N.P.Nielsen fra Tystofte Forsøgsstation, som i dag udgør Afdelingen for Sortsafprøvning under er en del af Plantedirektoratet
Forældresorter/pedigree: Tystofte Smaahvede er en selektion i Squarehead. Smaahvede II er en selektion i Tystofte Smaahvede
Alder: foræsling startet 1901. Med i forsøg fra 1904. Til salg fra ca 1909
Beskrivelse: Squarehead var en af de første renliniede udenlandske sorter, der kom til Danmark i 1800-tallet. I den strenge vinter 1901 udvintrede næsten al Squarehead -hveden, men nogle få planter overlevede på Tystofte Forsøgsstation. To af de overvintrede planter blev til nye sorter, nemlig Småhvede og Stand. Begge blev meget udbredt i begyndelsen af århundredet, og småhveden blev således i 1918 dyrket på 70% af hvedearealet i Danmark, og historien var inspiration til dansk planteforædling om at danne egne sorter. I 1915 blev der lavet en selektion i Smaahvede, som så blev kaldt Smaahvede II. I litteraturen er det efter 1915 ofte svært at se, om der tales om Tystofte Smaahvede eller Smaahvede II.
Anskaffelse: Findes i Nordisk Genbank og dyrkes på Mørdrupgård
Beskrevet i forsøg:
Landbrugets Kulturplanter 1926
Forsøg med stinkbrand, Hou 2010 Modtagelig for stinkbrand.
Mineral-analyser af gamle danske hvedesorter
Forsøg med vernalisering af gamle sorter af vinterhvede, spelt m.v. 2009. Både Småhvede og Småhvede II kræver kuldepåvirkning for at danne aks.
" T y s t o f t e S m a a H. er ligesom de foregaaende dannet af N. P. Nielsen, Tystofte. Den har middellangt, nogenlunde stift Straa med vel udviklede, godt kernesatte Aks. Aksene er skarpt 4-sidige, men flade. Kernen er lille, gulbrun og af god Tøndevægt. Haardførheden mod Kulde og Rust er god. og i saa Henseende staar den betydeligt over Squarehead-H. Sorten maa betegnes som meget yderig saavel i Kerne- som i Halmudbytte, og den maa i det hele anses for en af de bedste Sorter, der for Tiden kendes her i Landet. Dens væsentligste Feil synes at være nogen Mangel paa Straastivhed, og den egner sig maaske ikke saa godt paa meget gødningskraftige Jorder.
K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1908, side 429-30:
"Den Utilfredshed med de forhaandenværende Hvedesorter og Stammer, der har kunnet spores i de senere Aar, kom ogsaa til Orde i det afvigte Aar. Hist og her vandt Grenadier-Hveden og Standup-Hveden Indgang, hyppigere anskaffedes Svaløfs Ekstra-Squarehead, der i det Hele tiltaler mange, og som vel ogsaa i og for sig maa betegnes som en ret værdifuld Hvede, uden at man dog føler sig overbevist om, at det netop er den ubetingede No. 1, som Squarehead Hveden var i gamle Dage. En saadan afgjort No. 1 dukkede maaske netop frem for Offentligheden i 1907. I »24. Meddelelse fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur« og i den dertil knyttede udførlige Beretning om Forsøg med Hvedesorter ses det nemlig, at Forsøgsleder N. P. Nielsen, Tystofte, har fremstillet, ikke mindre end 3 ny Hvedesorter, der alle staa betydeligt over samtlige Squarehead-Stammer, som de have været sammenlignede med. Hvis fortsatte Forsøg bekræfte dette overordentlig smukke Resultat, er man berettiget til i de kommende Aar at vente en betydelig Opgang i Hvedefoldene, og adskilligt tyder paa, at man ligeledes kan vente en kendelig Forøgelse af Hvedearealet paa Bekostning af Rugen. De ny Sorter - Tystofte Standhvede, Smaahvede og Stakhvede – er straks indgaaede i adskillige Landboforeningers Forsøg for at blive sat paa Prøve under flere og mere forskellige Forhold, end Forsøgsstationerne repræsentere."
K. Hansen: Planteavlen i 1915. I: Tidsskrift for Landøkonomi 1916:
".... Ogsaa hvad Foldudbyttet angaar er 1915 altsaa noget nær et Rekordaar for Hveden, kun 1913 viser et endnu gunstigere Resultat, nemlig 33 hkg pr. ha. Grunden til de store Hvedefold i de senere Aar maa sikkert for en væsentlig Del tilskrives den stedse stigende Udbredelse, som det nye Udvalg af Hvedeformerne fra Tystofte har faaet, og navnlig gælder dette om Tystofte Smaahvede II, der mange Steder i 1915 gav indtil 50 Tdr. og derover pr. ha, selv paa Jorder, som ikke kan anses for lste Klasses Hvedejord."
"T y s t o f t e S m a a-H. er ligesom foregaaende dannet af N. P. Nielsen, Tystofte, paa Grundlag af en enkelt Plante af Squarehead efter Vinteren 1901. Den har middellangt, nogenlunde stift Straa med vel udviklede, godt kernesatte Aks. Aksene er skarpt 4-sidige, noget flade. Kernen er lille, brun og af god Tøndevægt. Haardførheden mod Kulde og Rust er god, og i saa Henseende staar den betydeligt over Squarehead-H. Sorten maa betegnes som meget yderig saavel i Kerne som i Halmudbytte, og den maa i det hele anses for en af de allerbedste Sorter, der for Tiden kendes her i Landet. Dens væsentligste Fejl synes at være nogen Mangel paa Straastivhed, og den egner sig maaske knap saa godt til særdeles gødningskraftige Jorder.
K. Hansen: Planteavlen i 1912. I: Tidsskrift for Landøkonomi 1913:
"I øvrigt har man i de senere Aar kunnet spore nogen Tilbøjelighed til at indskrænke Rugdyrkningen paa de gode Jorder og erstatte den med Hvede, hist og her med Vinterbyg. Siden den forholdsvis nøjsomme Smaahvede er kommen frem er der vistnok mange Steder Grund til at foretage en saadan Ombytning. Dels besaas der øjensynlig mange Marker med Rug, der kunde give større Afgrøder af Hvede, dels lider Rugen jævnlig Skade i Blomstringstiden og er navnlig yderst følsom for ustadigt Høstvejr, dels er denne endelig som bekendt den af alle Sædafgrøder, der under lige Dyrkningskaar er mest tilbøjelig til at gau i Leje, og denne Tilbøjelighed er stigende med .Jordens tiltagende Kultur og Gødningskraft og volder stigende Ulemper, efterhaanden som Selvbinderne vinder forøget Udbredelse. Navnlig maa det sikkert nu til Dags siges at være en tvivlsom Sag at saa Rug efter Helbrak paa gode eller middelgode lermuldede, velgødede .Jorder; her vil Smaahveden uden Tvivl det ene Aar med det andet give større Udbytte end Rugen."
Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:
" S m a a h ved e II, Tystofte, er tiltrukke.t af afdøde Forsøgsleder N. P. Nielsen paa Grundlag af en enkelt Plante, udvalgt af en meget stærkt udtyndet Bestand af SqareheadHvede efter den strænge Vinter 1900-1901, da den allermeste Hvede frøs bort. Den var i en Aarrække vor værdifuldeste Hvedesort og vandt saa stor Udbredelse, at den i 1918 var I de seneste dyrket paa 70 pCt. af hele Landets Hvedeareal. Aar er dens Dyrkning gaaet stærkt tilbage, idet den efterhaanden er bleven fortrængt af de foran omtalte Sorter, med hvilke den, som Tabel 7 viser, ikke har kunnet maale sig i Ydeevne, ligesom den er temmelig blødstraaet. Den er smaa kornet (deraf Navnet Smaahvede), tidlig moden, af høj Rumvægt og med et ret højt Æggehvideindhold."
Landbrugets Planteavl 1938, 4. Udgave, revideret af C.P.Lauridsen
"Tustofte Smaahvede II er ret blødstraaet og ikke særlig vinterfast, Rumvægten er god, men Kærnen er meget lille."
Drewsen, H. N.Dullum, V.Fog-Petersen, L.P.Jensen, Kr. Kristensen, H.Kryger Larsen og H.A.B. Vestergaard 1953: Kulturplanterne, Bind III. Andelsbogtrykkeriet i Odense. 451 p.
Hansen, K. 1908: Planteavlen i 1907. I Tidsskrift for Landøkonomi side 425-452
Hansen, K. 1906: Kornavlen i 1905. I Tidsskrift for Landøkonomi side 322-332
Hansen, K. 1909: Kornavlen i 1908. I Tidsskrift for Landøkonomi side 425-439
Hansen, K. 1913: Planteavlen i 1912. I Tidsskrift for Landøkonomi side 553-594
Hansen, K. og O.Christensen 1926: Landbrugets Kulturplanter. August Bangs Boghandels Forlag. 244 p.
Larsen, P. Hartvig 1969: Kornets dyrkning. I: Landbrugets Plantedyrkning II. Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. Side 23-42
Lauridsen, C.P. 1948: Landbrugets Planteavl. Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. 326 p.
Madsen-Mygdal, Th. 1919: Landbrugets ordbog 2. udgave. Gyldendals Bogforlag. 1069 p.
Madsen-Mygdal, Th. 1938: Landbrugets ordbog 3. udgave Bind I. Gyldendals Bogforlag. 863 p.
Pedersen, A. 1943. Kornarter og Kornsorter. I: Korn bind II. Ed: A.Randløv side 21-57.
Skovgård-Petersen, N.E. 1960: Korn . I: Kulturplanterne Andelsbogtrykkeriet i Odense. side 35-68.
