Hvedesort: Tilbage til forsiden
Sortsnavn: Squarehead
Forædler: Samuel D. Shirriff fra Skotland
Forældresorter/pedigree: Selektion i landsorten Victoria
Alder: 1868. Sorten kom til Danmark i 1874. Senere er der lavet et utal af selektioner i Squarehead, som ofte hedder noget med Squarehead
Beskrivelse: Sorten kom til Danmark i 1874, og i 1894 nævnes det i Tidsskrift for Landøkonomi, at den næsten har fortrængt de andre sorter. Bageevnen er ikke noget at råbe Hurra for, og vinterfastheden er dårlig, men den havde en bedre stråstyrke end andre sorter i 1800-tallet. Sorten er udbredt i panteforædlingen, og omkring anden verdenskrig bestod stort set alle sorter i Nordeuropa af sorter, som var afkom af Squarehead. Dette en af de mulige forklaringer på, hvorfor bageevnen i dansk hvede generelt har et dårligt ry.
Anskaffelse: Findes i den Hollandske genbank CGN med numrene: CGN08785 + CGN04451
Squarehead II: Selektion i Squarehead sandsynligvis fra Abed. Findes i Nordisk Genbank
Ekstra Squarehead: Selektion som Svalöf har lavet i Selektion i Leutewitzer Squarehead i 1892. Findes Nordisk Genbank i to udgaver: NGB6694 og NGB9058 Ekstra Squarehead er mere hårdfør og har større kerner, men udbytter er ikke så højt som den oprindelige form, og stråstivheden er dårligere. Den giver dog mere halm.
Ekstra Squarehead II: Selektion som Svalöf har lavet i Selektion i Ekstra Squarehead i 1909.Findes i Nordisk Genbank Ekstra Squarehead er udbyttemæssigt forbedret, og er lige så højt som den oprindelige Squarehead.
Strubes Squarehead: Tysk selektion i Squarehead fra før 1909. Findes i Nordisk Genbank
Mettes Squarehead: Tysk selektion i Squarehead fra før 1919.
Rimpaus Squarehead: Tysk selektion i Squarehead fra før 1919.
Topp Squarehead: Selektion som Svalöf har lavet i Selektion i Squarehead.
Også sorterne Stand og Tystofte Smaahvede er selektioner fra Squarehead
Beskrevet i forsøg:
Strubes Squarehead: Mineral-analyser af gamle danske hvedesorter
Forsøg med vernalisering af gamle sorter af vinterhvede, spelt m.v. 2009. Sorten kræver kuldepåvirkning for at danne aks.
Vort Landbrug - Ugeblad for den danske Bonde 1890. Red: Chr. Christensen og J.H.Bagge.
" Fordeling af Saahvede. Til forestaaende Saatid fordeler Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Maltbyg- og Hvedeudvalg Saasæd af de 4 Hvedesorter, som Følge de af Udvalget hidtil udførte Forsøg skjønnes at besidde størst Dyrkningsværdi, nemlig Sorterne Squarehead-, Urtoba-, Lys østprøjsisk samt Kolbe-hvede, og af hvilke de 2 sidstnævnte tør anses for mest haardføre."
Landbrugets Kulturplanter 2. udgave, 1893: af Chr. Christensen
" Midt i Halvfjerserne indførtes endelig fra Skotland den nu mest anvendte Sort, nemlig Squareheadhveden, der har glatte, korte, fyldige, meget kjærnerige Aks og stivt, temmelig kort Straa, hvorfor den vanskelig gaar i Leje, saa længe den ikke udarter (s. S. 6). I sin ægte Form er den ikke altid vinterfast nok, men dyrket paa virkelige Hvedejorder og ellers paa rette Maade giver den i Gjennemsnit et større Udbytte end nogen anden Sort."
" S q u a r e h e a d -H. har tætte, skarp-firkantede,stakløse eller svagt braadede Aks af Middelstørrelse. Straaet er middellangt, gult, stift. Buskningsevnen forholdsvis svag. Denne i Danmark saa vel kendte Sort stammer fra S a m u e l D. S h i r r i f f, Skotland. Den indførtes her i Landet af Markfrøkontoret i 1874, og den vandt hurtig Udbredelse, idet den fortrængte alle de forskellige Sorter, som dyrkedes her paa den Tid (GI. dansk brun H., Kolbe H., Halletts H. Manchester H. o. a.), og man fejler næppe meget, naar man betegner denne som praktisk talt den eneste Sort, der dyrkedes her Landet i Tidsrummet 1885-1905. Ved sit stive Straa og sin store Ydeevne udmærkede den sig saa betydeligt frem for de før nævnte Sorter, at den let vandt alle Hvede-dyrkere for sig. Den i 1870erne begyndte hurtilte Udbredelse fik vel en kortvarig Standsning, da det i 1880-81 viste sig, at den ikke havde taalt Vinteren, men næsten helt ødelagdes. Man begyndte vel ikke straks at indføre ny Sorter; men man blev opmærksom paa Sortens Mangel paa Vinterhaardførhed. En anden Omstændighed, der bidrog til, at fo r s ø g s m æ s s ig t Hvedespørgsmaalet blev taget op, var, at Møllerne, særlig Eksportmøllerne. hævdede, at Squareheadhvede-mel ikke gav tilstrækkelig højt, porøst Brød, og man mente, at dette skyldtes et for ringe Indhold af kvælstofholdige Stoffer, specielt G l u t e n. En Kreds af Møllere opfordrede da Landhusholdningsselskabet til at foranledige hele Hvedespørgsmaalet taget op til Undersøgelse, og specielt ønskedes det undersøgt, o m d e r i k k e k u n d e f i n d e sen for vore Forhold bedre egnet S o r t e n d S q u a r e h e a d-H. Forsøgene udførtes i en længere Aarrække med et meget stort Antal forskellige Sorter - langt over 100. - Hovedresultatet blev imidlertid, at Squarehead-H. trods Mangelpaa Haardførhed stod som den sejrende m.H. t. Ydeevne. De eventuelle Mangler m. H. t. Kvalitet maatte ifølge de foretagne nøjagtige Analyser og Bagningsforsøg ikke kunne skyldes M a n g e l paa Gluten, men maatte skyldes K val i t e t e n af dette Gluten. Klagerne over Squarehead-H.s Mangel paa Baltningsevne bortfaldt i øvrigt snart, da Møllerne lærte at indføre H. med kraftigere Gluten fra varmere Lande og blande Melet med Mel af dansk H. Til Nabolandene, Sverrig og Tyskland, naaede Squarehead-H. fra os, og særlig i Tyskland vandt Sorten meget betydelig Udbredelse under Navn af: Dansk H. Da det viste sig, at Squarehead-H. havde Tilbøjelighed til at udarte, og da denne Tilbøjelighed viste silt mest fremtrædende efter strenlte Vintre. optoges Rendyrkning af den typiske Squareheadform. Tillige søgte flere Forædlere ved Udvalg af Planter, der syntes mere haardføre, at danne Squarehead-H. med større Vintersikkerhed. Imidlertid viste det sig, at der herved vel kunde opnaas lidt større Haardførhed; men Ydeevnen og Straastivheden aftog samtidig. Egentlig Akklimatisering lykkedes altsaa kun betingelsesvis. I Vinteren 1901 gik saa godt som al Squarehead-H. ud, og Markerne maatte ompløjes; for øvrigt var det kun faa Hvede- sorter, der modstod denne Vinter hos os. Men ogsaa i andre Vintre (siden 1901) har Squarehead-H. lidt betydelig Skade. Trangen til mere haardføre Sorter er derfor blevet større. For øvrigt har Squarehead-H heller ikke vist sig saa modstandsdygtig mod Gulrust, som ønskeligt var. For Øjeblikket (1909) er Squarehead-H. sikkert den mest udbredte Hvedesort her i Landet; men nyere Sorter - af hvilke flere stammer fra den gI. Squarehead-H. - vil Snart fortrænge den fra et stort Antal Jordbrug. Antallet af Sorter, der med Sikkerhed overgaar Squarehead-H. i Ydeevne (ogsaa efter mildere Vintre), er dog stærkt begrænset, og flere af dem er endnu kun prøvet i faa Aar. Navnlig synes det sjældent at finde forenet i een Sort den passende Grad af Haardførhed og Straastivhed, som bl. a. skal karakterisere Sorter, der skal kunne afløse Squarehead-H. De i nyere Tid udførte Forædlingsarbejder har dog bragt Sorter frem, som synes i Besiddelse af saadanne gode Egenskaber, at de maa kunne blive værdige Stedfortrædere for den oprindelige Squarehead-H. Det vil maaske ogsaa vise sig, at der kan findes Sorter, som bedre end Squarehead-H. vil kunne egne sig for le t t e r e lermuldede Jorder."
" Medens Dyrkningsforsøgene saaledes i det Væsentlige foreslaaes fortsatte uforandret, turde det sikkert allerede nu være betimeligt at benytte den Basis, der er tilvejebragt ved de 2 forløbne Aars Dyrkningsforsøg, til nærmere at undersøge det Spørgsmaal, om der er Udsigt til at Hvedeforsøgene efter 5 Aars Forløb ville kunne naa at løse den Opgave, hvorpaa der arbejdes, hvilken Opgave vel i Korthed kan betegnes som gaaende ud paa at skaffe Møllerne Hvede med god Formal i n g s k val i t e t, uden at træde Landmændenes Interesser for nær. Gaa vi altsaa ud fra, at Hvedeproduktionen skal være afpasset efter Mølleindustriens Krav, og ikke omvendt Mølleindustrien tillempet efter den producerede Hvede, er der 2 Veje, ad hvilke Opgaven kan tænkes løst. For det Første kunde man tænke sig, at man ved. tillempede Dyrkningsvilkaar kunde bibringe de allerede dyrkede Hvedesorter en Kvalitet, der bedre harmonerede med Mølleindustriens Fordringer end den nuværende. Naar man imidlertid erindrer, hvorledes Dyrlming'svilkaarene for Hvedeafgrøden ere skarpt angivne i vort nuværende Sædskifte, falder det svært at tro, at der ad denne Vej skal kunne hidføre s nogen betydningsfuld Ændring i det bestaaende Forhold , i hvert Fald næppe efter en 5aarig Forsøgsrækkes Afslutning. Dernæst kan man søge Opgaven løst ved at udfinde de Hvedesorter , der levere et Produkt, der tilfredsstiller Møllernes Fordringer. Det bør imidlertid sikkert hævdes, at skulle Hvedesorter af denne Art med Held kunne opstilles som Kon kurrenter ved Siden af en Hvedesort , der som Squarehead- hveden har sat sig fast i Flortallet af Hvedoproducenternes Gunst, maa det være Sorter, hvis Ydeevne kan staa Maal med denne. Hvorvidt man ad denne Vej kan naa positive Resultater er nu vel først og fremmest afhængig af, om del blandt de forskjellige dyrkede Hvedesorter findes nogle, der maa antages at levere et Produkt, hvis Formalingskvalitet er Squarehoadhveden overlegen, olier med andre Ord: Opgavens Løsning ad denne Vej maa bero paa, om Saasæn formaar at overføre sin Karakter til den høstede Vare. De nu tilendebragtee 2aarige Forsøg synes absolut at besvare dette bekræftende. Exempelvis skal anføres den polske Hvede og Golden drops, hvis Udseende efter 2 Aars Dyrkningsforsøg er meget nær beslægtet med Saasædens, hvilket ogsaa gjælder Flertallet af de øvrige Sorter. Hermed synes altsaa bestemt antydet, at man virkelig ved et hensigtsmæssigt Valg af Saasæden for en væsentlig Del kan bestemme den høstede Vares Kvalitet. I modsat Fald - hvis Jordbunds- og Klimatforhold strax bibragte de indførte Sorter Squareheadhvedens mindre gode Formalingskvalitet - maatte Opgavens Løsning synes umulig. Spørgsmaalet bliver dernæst, om der blandt de hidtil dyrkede Sorter findes nogle, der foruden nævnte gode Formalingskvalitet besidde en Ydeevne, der kan jevnføres med Squareheadhvedens, og som i Henhold hertil mulig kunde opstilles som heldige Konkurrenter for denne. Dyrkningsforsøgene synes at bekræfte dette, og blandt saadanne Hvedesorter maa særlig fremhæves:
1. Molds røde Hvede,
2. Red prolific,
3. Golden drops, og tildels
4. Molds hvide Hvede.
5. Lys Glasset, østpreussisk Hvede,
hvis forventede Vintersikkerhed mulig vil kunne opveje dens noget lavere Ydeevne. Flere andre Sorter komme disse nær i Foldudbytte.
......
......
.....
Dampmølleejer Bay fremhævede, at blandt de Klager, som Mølleren fører mod Squarehead-Hveden, er dens tykke Skal og dens Glutens Mangel paa Elasticitet fremtrædende. Desforuden lider dens Gluten let under Maleprocessen, især dersom denne foretages for skarpt og varmende, men hvad man især vil have bemærket, ,ved i flere Aar at have formalet denne Hvedesort, er, at den absolut fordrer lang tids Lagring efter Høsten, forinden den kan udmales og levere bageligt Mel. Tal. havde et slaaende Exempel derpaa i 1882, idet han i Løbet af dette Aars Sommer havde leveret nogle Ladninger Mel til Sverrige, malet af 2/3 Squarehead-Hvede, af det foregaaende Aars s 1e t t e Høst, iblandet 1/3 lys østersøisk Hvede, og med Melet af denne Hvedeblanding vare Kjøberne veltilfredse, men i September Maaned samme Aar, omtrent 3 Uger efter at den ualmindelig smukke Hvedehøst i 1882 var tilendebragt, malede Tal. en Del Hvedemel til den samme svenske Kjøbere med den samme Hvedeblanding, kun med den Forskjel, at her var 2/3 Squarehead-Hvede af den smukke Høst, og da Kjøberne modtog dette Mel, klagede de over dets Bagningsevne, skjønt det i Udseende var betydelig smukkere end det tidligere. En utilstrækkelig Lagring maa sandsynligvis her være Aarsagen til Melets simple Kvalitet. Uforstaaeligt for Tal. var det derimod, at der ligeledes fra Sverig har lydt Klager over, at hans Mel val' for tørt, hvilket Tal. hidindtil snarere har anseet for en Dyd, da det bevirker, at Dejgen fordrer mere Mælktilsætning.
Iaar har Tal. ligeledes bemærket, at Aarets sjælden smukke Squarehead-Hvede først lang Tid efter Høsten egnede sig til at males, og viste det sig paa Talerens Mølle, at den ved Lagringen fremkaldte Eftermodning først var tilendebragt, og Hveden derefter brugbar de første 8 Dage af Oktober 1884, omtrent 2 Maaneder efter Høsten. "
K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1894, side 43-44:
"Squarehead H v e d e n synes nu næsten fuldstændig at have fortrængt de ældre Sorter. Selv begynder denne dog selv at vige Pladsen for enkelte andre af de af Hvedeudvalget prøvede Sorter. Navnlig har Urtoba Hvede i den seneste Tid begyndt at vinde nogen Udbredelse navnlig i Syd-Sjælland og Lolland, enkelte Steder paa Østfyen og Samsø, idet man stundom har Brug for en saadan mindre fordringsfuld Hvede, der kan saaes senere og nøjes med noget tarveligere Vilkaar men ganske vist ogsaa giver noget mindre Udbytte end Square head. Af samme Grund har K o l b e h ved e n enkelte Steder begyndt at vinde Indgang. Der klages jævnlig over Squarehead Hvedens Udartning."
Tidsskrift for Landøkonomi 1896, Agerdyrkningsberetning for 1895 side 744:
" H ved e n har næsten overalt givet en meget god Afgrøde baade til Fyld og til Fold, ligesom ogsaa Kvaliteten er god og Vægten høj. Bedst har som sædvanlig Square-head og Urtoba Hvede været, da deres Stivere Straa kunde holde dem nogenlunde oppe, medens dorimod den blødstraaede, gamle danske Hvede, ofte gik stærkt i Leje, gaven besværlig Bjergning, en stor Mængde Halm, men en ringere Kjærne; særlig lyde Klager i saa Henseende fra Gaarde med stærkt gjødet Renbrak."
K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1908, side 429-30:
"Den Utilfredshed med de forhaandenværende Hvedesorter og Stammer, der har kunnet spores i de senere Aar, kom ogsaa til Orde i det afvigte Aar. Hist og her vandt Grenadier-Hveden og Standup-Hveden Indgang, hyppigere anskaffedes Svaløfs Ekstra-Squarehead, der i det Hele tiltaler mange, og som vel ogsaa i og for sig maa betegnes som en ret værdifuld Hvede, uden at man dog føler sig overbevist om, at det netop er den ubetingede No. 1, som Squarehead Hveden var i gamle Dage. En saadan afgjort No. 1 dukkede maaske netop frem for Offentligheden i 1907. I »24. Meddelelse fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur« og i den dertil knyttede udførlige Beretning om Forsøg med Hvedesorter ses det nemlig, at Forsøgsleder N. P. Nielsen, Tystofte, har fremstillet, ikke mindre end 3 ny Hvedesorter, der alle staa betydeligt over samtlige Squarehead-Stammer, som de have været sammenlignede med. Hvis fortsatte Forsøg bekræfte dette overordentlig smukke Resultat, er man berettiget til i de kommende Aar at vente en betydelig Opgang i Hvedefoldene, og adskilligt tyder paa, at man ligeledes kan vente en kendelig Forøgelse af Hvedearealet paa Bekostning af Rugen. De ny Sorter - Tystofte Standhvede, Smaahvede og Stakhvede – er straks indgaaede i adskillige Landboforeningers Forsøg for at blive sat paa Prøve under flere og mere forskellige Forhold, end Forsøgsstationerne repræsentere. "
" S q u a r e h e a d-H. har tætte. skarpt firkantede. stakløse eller svagt braadede Aks af Middelstørrelse. Straaet er middellangt, gult, stift. Buskningsevnen forholdsvis svag. Denne i Danmark tidligere saa vel kendte Sort stammer fra S a m u e I D. S h i r r i f f, Skotland. Den indførtes her i Landet af Markfrøkontoret i 1874, og den vandt hurtig Udbredelse, idet den fortrængte alle de forskellige Sorter, som dyrkedes her paa den Tid. Den i 1870erne begyndte hurtige Udbredelse fik vel en kortvarig Standsning, da det i 1880-81 viste Sig, at den ikke havde taalt Vinteren. men næsten helt ødelagdes. Man begynd-te vel ikke straks at indføre ny Sorter; men man blev opmærksom paa Sortens Mangel paa Vi nterhaardførhed. En anden Omstændighed, der bidrog til, at Hvede-spørgsmaalet f o r s ø g s m æ s s i g t blev taget op var, at Møllerne, særlig Eksportmøllerne, hævdede, at Squareheadhvedemel ikke gav tilstrækkelig højt, porøst Brød. og man mente, at dette skyldtes et for ringe Indhold af kvælstofholdige Stoffer, specielt G l u t e n. Forsøgene udførtes i en længere Aarrække med et meget stort Antal forskellige Sorter - langt over 100. - Hovedresultatet blev imidlertid, at Squarehead-H. trods Mangel paa Haardførhed stod som den sejrende m. H. T.Ydeevne. De eventuelle Mangler m. H. t. Kvalitet maatte ifølge de foretagne nøjagtige Analyse og Bagningsforsøg ikke kunne skyldes M a lig e l paa Gluten, men maatte skyldes K v a l i t e t e n af dette Gluten. Til Nabolandene, Sverrig og Tyskland, naaede Squarehead-H. fra os, og særlig i Tyskland vandt Sorten meget betydelig Udbredelse. som den endnu har, idet den stadig holdes typisk og ren ved Udvalg. De mest kendte tyske »Stammer« af Squarehead-H. er Strubes, Mettes Ol!:Rimpaus. I Vinteren 1901 gik saa godt som al Squarehead-H. ud, og Markerne maatte ompløjes for øvrigt var det kun faa Hvedesorter, demodstod denne Vinter hos os. Men ogsaa andre Vintre (siden 1901) har Squarehead-H. lidt betydelig Skade. For øvrigt har Squarehead-H. heller ikke vist sig saa modstandsdygtig mod Gulrust, som ønskeligt var. I Nutiden (1918) er Squarehead-H. saa godt, som overalt afløst af andre, nyere Sorter, af hvilke flere dog stammer fra den gl. Squarehead. Antallet af Sorter, der med Sikkerhed overgaar Squarehead-H. i Ydeevne (ogsaa efter mildere Vintre). er dog stærkt begrænset. Navnlig synes det sjældent at finde forenet een Sort den passende Grad af Haardførhed og Straastivhed, som maa karakterisere Sorter, der skal afløse Squarehead-H. De i den sidste Snes Aar udførte Forædlingsarbejder har dog bragt Sorter frem, som synes i Besiddelse af saadanne gode Egenskaber.
S val ø f s E k s t r a S q u a r e h e a d-H. er dannet paa Forædlingsanstalten i Svaløf. Den er grundlagt paa een Plante af Leutewitzer Squarehead-H. 1892. Sorten har store, oventil sammentrængte Aks. Straaet er langt og groft. Straastivheden er dog ikke særlig god. Kernen er stor, brun og vægtig. Under Væksten tager denne Sort sig meget tiltalende ud hertil bidrager ikke alene dens kraftige Vækst og store Aks, men ogsaa den mørk-blaa-grønne Farve. Den er haardfør mod Kulde og nogenlunde haardfør med Angreb af Rust. De nævnte fremtrædende Egenskaber bevirkede, at Sorten i nogle Aar vandt Udbredelse paa den gamle Squarehead-H.s Bekostning. I Forsøgene har Sorten dog ikke opfyldt de Løfter, som dens ydre Fremtræden giver, idet den kun ved en væsentlig større Produktion af Halm har kunnet overgaa de gl. Squarehead-former i nævneværdig Grad. Dens betydeligere Haardførhed giver den vel et Plus, medens dens mindre Straastivhed atter et Minus. Det synes, som om den ofte er tilbøjelig til at danne en lovlig tynd Bestand af fuldt udviklede Aks. Fra Svaløf er senere kommet en Sort under Navnet E k s t r a S q u a r e h e a d I I, som er lige Saa haardfør, men fuldt saa yderig og stivstraaet som den oprindelige Ekstra Squarehead."
Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:
"I 1874 indførte Markfrøkontoret S q u a r e h e a d-H ved e n fra England. Denne Sort viste sig snart alle tidligere prøvede Hvedesorter overlegen i Ydeevne. Skønt den ikke var fuldt vinterfast, og Kvaliteten lod adskilligt tilbage at ønske, fortrængte den dog i Løbet af en kort Aarrække næsten al anden Hvede. Fra 1882 til 1902 udførte Det kg!. danske Landhusholdningsselskab ved sit »Hvede- og Maltbygudvalg« Dyrkningsforsøg med et stort Antal Hvedesorter. Blandt disse var Squarehead-Hveden gennemgaaende den, der gav det største Kærneudbytte. I sin oprindelige og typiske Skikkelse har denne et snarere kort end langt, nogenlunde stivt Straa og korte, oventil meget tætte, nedentil mere aabne, kærnerige Aks. Der er efterhaanden saavel her i Landet som i Sverige, Tyskland o. fl. St. fremkommet talrige, mer eller mindre afvigende »Stammer« af denne Sort, blandt hvilke E r h. F r e d e r i k s e n s Stamme tidligere var en af de bedste; men den staar nu langt tilbage for de nyere Sorter."
Retur til oversigten over Kulturplanter.dk