Hvedesort:

Vinterhvede, (Triticum aestivum)

Sortsnavn: Lys Østpreusisk Hvede

Forædler: Landsort

Forældresorter/pedigree: Landsort

Alder: -

Beskrivelse: En af de ældste hvedesorter, der har været dyrket i Danmark. Udmærket bagekvalitet.

Anskaffelse: Findes i Nordisk Genbank og dyrkes på Mørdrupgård

Beskrevet i forsøg:

Forsøg med stinkbrand, Hou 2010 Modtagelig for stinkbrand.

Mineral-analyser af gamle danske hvedesorter





Fra litteraturlisten:

Forhandlinger om Hvededyrkning i Hvedeudvalgets Møde d. 10de Decbr. 1884. Tidsskrift for Landøkonomi 1885, side 242-44:

" Medens Dyrkningsforsøgene saaledes i det Væsentlige foreslaaes fortsatte uforandret, turde det sikkert allerede nu være betimeligt at benytte den Basis, der er tilvejebragt ved de 2 forløbne Aars Dyrkningsforsøg, til nærmere at undersøge det Spørgsmaal, om der er Udsigt til at Hvedeforsøgene efter 5 Aars Forløb ville kunne naa at løse den Opgave, hvorpaa der arbejdes, hvilken Opgave vel i Korthed kan betegnes som gaaende ud paa at skaffe Møllerne Hvede med god Formalingskvalitet, uden at træde Landmændenes Interesser for nær. Gaa vi altsaa ud fra, at Hvedeproduktionen skal være afpasset efter Mølleindustriens Krav, og ikke omvendt Mølleindustrien tillempet efter den producerede Hvede, er der 2 Veje, ad hvilke Opgaven kan tænkes løst. For det Første kunde man tænke sig, at man ved tillempede Dyrkningsvilkaar kunde bibringe de allerede dyrkede Hvedesorter en Kvalitet, der bedre harmonerede med Mølleindustriens Fordringer end den nuværende. Naar man imidlertid erindrer, hvorledes Dyrlming'svilkaarene for Hvedeafgrøden ere skarpt angivne i vort nuværende Sædskifte, falder det svært at tro, at der ad denne Vej skal kunne hidføre s nogen betydningsfuld Ændring i det bestaaende Forhold , i hvert Fald næppe efter en 5aarig Forsøgsrækkes Afslutning. Dernæst kan man søge Opgaven løst ved at udfinde de Hvedesorter , der levere et Produkt, der tilfredsstiller Møllernes Fordringer. Det bør imidlertid sikkert hævdes, at skulle Hvedesorter af denne Art med Held kunne opstilles som Kon kurrenter ved Siden af en Hvedesort , der som Squarehead- hveden har sat sig fast i Flortallet af Hvedoproducenternes Gunst, maa det være Sorter, hvis Ydeevne kan staa Maal med denne. Hvorvidt man ad denne Vej kan naa positive Resultater er nu vel først og fremmest afhængig af, om del blandt de forskjellige dyrkede Hvedesorter findes nogle, der maa antages at levere et Produkt, hvis Formalingskvalitet er Squarehoadhveden overlegen, olier med andre Ord: Opgavens Løsning ad denne Vej maa bero paa, om Saasæn formaar at overføre sin Karakter til den høstede Vare. De nu tilendebragtee 2aarige Forsøg synes absolut at besvare dette bekræftende. Exempelvis skal anføres den polske Hvede og Golden drops, hvis Udseende efter 2 Aars Dyrkningsforsøg er meget nær beslægtet med Saasædens, hvilket ogsaa gjælder Flertallet af de øvrige Sorter. Hermed synes altsaa bestemt antydet, at man virkelig ved et hensigtsmæssigt Valg af Saasæden for en væsentlig Del kan bestemme den høstede Vares Kvalitet. I modsat Fald - hvis Jordbunds- og Klimatforhold strax bibragte de indførte Sorter Squareheadhvedens mindre gode Formalingskvalitet - maatte Opgavens Løsning synes umulig. Spørgsmaalet bliver dernæst, om der blandt de hidtil dyrkede Sorter findes nogle, der foruden nævnte gode Formalingskvalitet besidde en Ydeevne, der kan jevnføres med Squareheadhvedens, og som i Henhold hertil mulig kunde opstilles som heldige Konkurrenter for denne. Dyrkningsforsøgene synes at bekræfte dette, og blandt saadanne Hvedesorter maa særlig fremhæves:

1. Molds røde Hvede,

2. Red prolific,

3. Golden drops, og tildels

4. Molds hvide Hvede.

5. Lys Glasset, østpreussisk Hvede,

hvis forventede Vintersikkerhed mulig vil kunne opveje dens noget lavere Ydeevne. Flere andre Sorter komme disse nær i Foldudbytte."


Vort Landbrug – Ugeblad for den danske Bonde 1890. Red: Chr. Christensen og J.H.Bagge.

" Fordeling af Saahvede. Til forestaaende Saatid fordeler Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Maltbyg- og Hvedeudvalg Saasæd af de 4 Hvedesorter, som Følge de af Udvalget hidtil udførte Forsøg skjønnes at besidde størst Dyrkningsværdi, nemlig Sorterne Squarehead-, Urtoba-, Lys østprøjsisk samt Kolbe-hvede, og af hvilke de 2 sidstnævnte tør anses for mest haardføre."


Landbrugets Kulturplanter 2. udgave, 1893: af Chr. Christensen

" I de sidste Aar har vi endvidere igjennem Hvedeudvalgets Forsøg begyndt at dyrke adskillige andre gode Sorter, navnlig da lys østprøjsisk Hvede, der er meget haardfør, har en smuk lys Kjærne og folder ganske godt, og Urtobahvede, der stammer fra Rusland; den er ligeledes meget haardfør og folder næsten lige saa godt som Squarehead; dens Kjærne er lyserød. Ingen af de hidtil dyrkede Sorter overgaar dog Squarehead i Foldrigdom, mens ikke saa faa af dem overgaar den i Haardførhed."



Retur til oversigten over Kulturplanter.dk