Havresort:
Vårhavre, (Avena sativa)
Sortsnavn: Gul Næsgaard
Forædler: H.A.B Vestergaard fra Næsgård
Forældresorter/pedigree: Udvalg i Beseler
Alder: før 1905
Beskrivelse: Gul Næsgaard var i et årti den mest dyrkede havresort i Danmark indtil Kron og Sejr kom frem.
Anskaffelse: Findes i Nordisk Genbank.
Beskrevet i forsøg:
Litteratur:
Landbrugets Ordbog 1908 Bind II. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:
"G u l N æ s g a a r d-H. er fremstillet af Abed Planteavlsstations Bestyrer H. A. B. Vestergaard ved Udvalg af Beseler H. (Navnet skriver sig fra Næsgaard Agerbrugsskole paa Falster. hvor det paagældende Forædlingsarbejde foregik). I sine Hovedtræk ligner den Dansk H., men er dog i visse Henseender noget forskellig fra denne. Toppen er af lidt større Omfang, Kornene lidt større (tungere), og Tøndevægten lidt højere end hos Dansk H.; Skalprocenten er lidt lavere; af stakbærende korn forekommer meget faa. Kernen er af fremtrædende gul Farve. Den er kendelig mere stivstraaet end Dansk H. og nogle faa Dage senere moden end denne. Den har paa Forsøgsstationernes lermuldede Jorder givet 2½ Ctn. Kerne og 3 a 4 Ctn. Halm mere end Dansk H. Ogsaa paa Sandjord har den givet lidt mere end Dansk H., medens den paa den sandede Jord ved Tylstrup Forsøgsstation i Vendsyssel ikke har kunnet maale sig med Graa H. Paa lermuldede Jorder staar den i det hele øverst af alle hidtil prøvede Havresorter, naar der tages Hensyn til baade Kerne- og Halm-udbytte samt til dens gode Kvalitet, den forholdsvis lave Skalprocent og den ret anselige Tøndevægt, om end Tystofte Stjerne-H., Schlanstedt-H. og Gulhvid Tystofte-H. kommer den meget nær. I de faa Aar, den eksisteret, har den da ogsaa vundet forholdsvismegen Udbredelse, særlig paa Lolland, Falster og Fyn."
K. Hansen: Planteavlen i 1905. Tidsskrift for Landøkonomi 1906, side 456:
"En af Landbrugskand. A. B. Ve s t e r g a a r d fremstillet ny Havretype, Gul Næsgaard Havre, har begyndt at vinde Udbredelse."
K. Hansen: Planteavlen i 1906. Tidsskrift for Landøkonomi 1907, side 463:
"Paa Grundlag af Resultaterne fra Forsøgsstationerne har »Dansk Havre« efterhaanden vundet stor Udbredelse og sikkert fortrængt megen Havre af tvivlsom Værdi. Side om Side med denne har Ligowo-Havre vundet nogen Udbredelse. I de senere Aar, ogsaa det sidste, har dernæst Trifoliums-Havre fundet Indgang i et ikke ringe Antal Jordbrug. Ikke smaa Partier af White Banner-Havre ere ligeledes blevne udbredt, og endelig har Gul Næsgaard-Havre og sidst Tystofte Gulhvid Havre begyndt at vinde Udbredelse. Det er vel endnu vanskeligt at fastslaa, hvilken af disse der er den bedste; snarere er det saaledes, at flere af de nævnte Sorter ere særdeles gode, saa at man uden stor Fejl kan vælge baade den ene og den anden.
K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1908, side 431:
" I det forløbne Aar har ligesom i de nærmest foregaaende Aar mange forskellige gode Havresorter vundet Udbredelse, saaledes »Dansk Havre«, Trifoliums Havre, Konge-Havre, Ligowo-Havre, Hvitling-Havre (Svaløf), White Banner-Havre, Gul Næsgaard, Gulhvid Tystofte- Havre og Schlanstedt-Havre o. fl. Det er stadig noget usikkert, hvilken der bør gives Fortrinnet. Store Fejlgreb gør man neppe ved indtil videre at holde sig til hvilken som helst af de nævnte Sorter, der iøvrigt maaske komme i en noget vekslende Rækkefølge under forskellige Dyrkningskaar, et Spørgsmaal, hvorom der dog endnu intet sikkert kan siges. Spørgsmaalet om »den bedste Havre« er overhovedet næppe kommen sin Løsning nærmere i 1907."
K. Hansen: Planteavlen i 1908. Tidsskrift for Landøkonomi 1909 side 428:
" For H a v r e n s Vedkommende har man en Række hver for sig gode Sorter at vælge imellem. Det synes dog, at Interessen med Rette mere og mere samler sig om Gul Næsgaard-Havre og Gulhvid Tystofte-Havre."
K. Hansen: Planteavlen i 1912. Tidsskrift for Landøkonomi 1913, side 563:
"Af H a v r e s o r t e r er det fremdeles Gul Næsgaard-Havre, der vinder Terræn paa Be kostning af de mange Havresorter, der i Løbet af den sidste Snes Aar har vundet Indgang. Svaløfs Sejer-Havre har ved Siden heraf begyndt at faa nogen Udbredelse, og der er heller ikke Tvivl om, at denne er en af de bedste Havresorter, der for Tiden er fremme. Hvorvidt den alt i alt er mere værd end Gul Næsgaard-Havre, kan næppe endnu afgøres med Sikkerhed. At sidstnævnte er af en stærkere gul Farve, vil næppe vedblivende trykke dens Værdi som Handelsvare."
Landbrugets Ordbog 1919. Red: Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.
"Gul Næsgaard-H. (H. A. B. Vestergaard) er udvalgt af Beseler-H.. I sine Hovedtræk ligner den Dansk H.; men Toppen er af lidt større Omfang, Kornene er lidt større og tungere) Og Rumvægten lidt højere; Skalprocenten er lidt lavere; af stakbærende Korn forekommer meget faa. Kernen er af fremtrædende gul farve. Den er kendelig mere stivstraaet end Dansk H. og lidt senere moden. Den har i forsøgene givet 2 á 3 Hkg. Kerne 3 á4 Hkg. Halm mere pr. Hektar. end Dansk H.; i Nordjylland har den dog ikke kunnet maale sig med Graa H. Den har navnlig paa Øerne faaet meget stor Udbredelse."
Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:
" G u l N æ s g a a r d - H a v r e, der har Navn efter Næsgaard Agerbrugsskolepaa Falster, er tiltrukkenaf H. A. B. Vestergaard ved Udvalg af en enkelt Plante af Beseler-Havre (1899). Den er af samme Hovedtype som Dansk Havre og har i alt væsentligt samme Udseende.Den er noget højere og kraftigere af Vækst, Toppen af lidt større Omfang, og er en af de mest stivstraa'ede Sorter. Den hører til de mest storkornede Sorter og har middelhøj Skalprocent.Kærnen er af Gul Farve.Den er en Kende senere moden end Dansk Havre. Kærneudbyttet er betydeligt større. I Gennemsnit af Aarene1909-12 staar den paa de lermuldedeJorder, som Tabel 14 viser, noget tilbage for Sejr-Havre. I den nyere Forsøgs., række er der benyttet en ny Stamme (fra 1910), og da nærmer den sig meget stærkt Sejr-Havren og overgaar endog denne paa de sandede Jorder."
