Bygsort: Tilbage til forsiden
2-raddet vårbyg, (Hordeum vulgare spp distichon)
Sortsnavn: Prentice
Forædler: Usikkert. Se historien nedenfor i Landbrugets Ordbog 1908.
Forældresorter/pedigree:
Alder: 1800-hvidkål.
Beskrivelse: Prentice er nok den bygsort, der har haft størst betydning i Nordeuropæisk bygforædling. Den kom til Danmark i 1884-tallet fra England, men det blev i Danmark at dens dyrkningsegenskaber blev erkendt. Stået er stivere end landsorterne, og gav derved mulighed for at tilføre mere gødning, som igen giver højere udbytte. Prentice er blevet udbredt anvendt i planteforædlingen, og det meste byg er helt eller delvist forædlet ud fra denne sort. Sorten har mindre gode maltningsegenskaber.
Udover sorter, hvor Prentice er anvendt som forældresort i en krydsning, er der adskillige Prenticesorter, som er opstået ved selektion af enkeltplanter i Prentice. Således bl.a. Tystofte Prentice, Svalöf Prinsesse.
Anskaffelse: Findes i Nordisk Genbank og dyrkes på Mørdrupgård
Beskrevet i forsøg:
Vort Landbrug – Ugeblad for den danske Bonde 1890. Red: Chr. Christensen og J.H.Bagge.
" ......I øvrigt kan der erholdes leveret: a. 50 Pd. af hver af de 4 Varieteter, ,hvis Dyrkning ved Maltbygudvalgets Forsøg har vist sig fordelagtigst::>: Prenticebyg, *) Lerchenborgbyg, Halletts-byg og Steensgaardsbyg eller b. 50 Pd. af f- n af forannævnte 4 Varieteter efter vedkommende Jordbrugers eget Valg."
Vort Landbrug – Ugeblad for den danske Bonde 1891. Red: Chr. Christensen og J.H.Bagge.
" Spørgsmål nr. 80: Hvilket BYG af de 3 Sorter, Lerchenborgbyg, Halletsbyg og Prenticebyg egner sig bedst for vel drænet svær Lerjord? Hvor faas det og til hvilken Pris? (En ung Landmand.)
Svar nr. 80: Bygsorter (s. S. 190). De 3 omspurgte Bygsorter kan faas hos Markfrøkontoret, Kjøbenhavn. Prisen kjender vi ikke, men kan let af Spørgeren faas meddelt fra nævnte Firma paa Forlangende. Vi antager, at Spørgeren helst maa prøve Lerchenborgbygget, der forøvrigt kan faas rundt om hos baade større og mindre Landbrugere."
Byggets Dyrkning af Chr. Christensen. I: Vort Landbrug – Ugeblad for den danske Bonde 1891. side 205
" Prenticebyg stammer, saa vidt jeg ved, ogsaa fra Chevalierbygget. Det har ogsaa i de sidste Aar vundet en Del Udbredelse som Maltbyg og lige som det forrige ogsaa nærmest paa Laaland. Det folder endnu beldre end nogen af de andre Sorter, men det udvikler sig ogsaa langsomst af dem alle, hvorfor det maa saas meget tidligt. Det kræver bedste Slags Bygjord. busker sig mindre stærkt, faar derved et stiv,er Straa og gaar derfor ikke saa let i Leje som Lerchenborg- og Halletts-bygget. Dette i Forening med dets store Foldrigdom har skaffet det en forholdsvis hurtig og stor Udbredelse, men desværre giver det efterhaanden en mindre smuk Maltvare, i hvert Fald efter de sidste 2-3 Aars Erfaringer."
" P r e n t i c e - By g er ligesom de foregaaende Sorter af alfa-Type, men afviger fra dem alle ved sin Kornform ; Kornene er slanke med en fra Midten mod begge Ender jævnt og ikke stærkt aftagendeBredde; Rygsiden er jævnt afrundet baade i Længde- og Bredderetningen (medens Chevalier- og Landbyg i Bredderetningen er næsten flade og i Længderetningen "bugede", d. v. s., runder stærkere paa Midten end hen mod Enderne); en karakteristisk forskel viser sig ogsaa, naar man lægger Kornene om paa Bugsiden. Kornene af Prentice-Byg hviler da paa Midten med begge Ender lige højt fra Underlaget, medens Kornene af Landbyg og Chevalier indtager en skraa Stilling med Stakenden pegende opad; Rygribberne er svagt udviklet og Rygskallen ved god Høstning fint kruset. Akset er middellangt, bredere og betydelig tættere end hos Chevalier-Byg og de fleste Landbyg-former; bekendt er prentice-Byggets mangelfulde Gennemskridning; selv i gunstige Somre naar Aksets Grund kun ganske lidt op over den øverste Bladskede, og i tørre Somre bliver det ofte for en stor Del siddende i Skeden. Denne mangelfulde Gennemskridning har i øvrigt ingen Betydning, da den hverken skader Udbytte eller Kvalitet; men den giver i Sommertiden prentice-Bygget et uanseligt Udseende, der har givet Anledning til mange fejlagtige Domme. Straaet er kraftigere og betydeligt stivere end hos Dansk Landbyg og Chevalier-Byg, men Planterne busker sig mere end hos disse Sorter og ved lige stor Saamængde kommer prentice-Bygget derfor let til at staa for tæt og bliver tilsyneladende blødstraaet. Prentice-Bygget modnes nogle Dage senere end Chevalier-Byg og ca. en Uge senere end Dansk Landbyg og Hanchen-Byg; det kræver tidlig Saaning og lønner denne godt. Det alm. Prentice-Byg indeholder en Del fremmede Typer, dels gamma-Typer , i mindre Antal ogsaa β- og delta-Typer, dels grovere alfa-Type. En rendyrket form af Prentice, frembragt af Statskonsulent K. H a n s e n ved Udskilning af alle de fremmede Typer, er L y n g b y P r e n t i c e - B y g. Derimod er T y s t o ft e P r e n t i c e - B y g en familiestamme, der nedstammer fra et enkelt af forsøgsleder N. P. N i e l s e n udvalgt Aks. P r i n s e s s e-B y g er ligeledes en familiestamme af Prentice-Byg, udvalgt paa forædlingsstationen ved Svaløf. Medens der ved Dannelsen af Lyngby Prentice-Bygget kun tilsigtedes større Ensartethed og dermed bedre Kvalitet, har man ved Udvalget af Tystofte Prentice-Byg og Svaløfs Prinsesse-Byg tillige haft til Hensigt at hæve Kerneudbyttet, hvad ogsaa er lykkedes. Prentice-Byggets Historie er ganske ejendommelig. I foraaret 1884 modtog det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Maltbygudvalg gennem Markfrøkontoret bl. a. nogle Sække Saabyg fra Mellemengland ; dette Byg blev saa prøvet i Udvalgets forsøg under Navn af "E n g e l s k B y g« og viste sig gennemgaaende at give større Kerneudbytte end de andre prøvede Sorter; samtidig lagde man paa de aarlige Maltbygudstillinger Mærke til Sortens ejendommelige Kornform. Sorten bredte sig hurtigt i Omegnen til de Gaarde, hvor forsøgene anstilledes, og man fandt da, at Navnet "Engelsk Byg« var for ubestemt. Paa Maltbygudstillingen i København i Efteraaret 1886 drøftedes dette Spørgsmaal blandt Dommerne, og da Møller A. B a y erklærede, at Sorten lignede noget Byg, der dyrkedes paa Langeland under Navn af "Prentice-Byg«, fandt Udvalgets forsøgsleder, forpagter C h r. S o n n e, Anledning til i forsøgsberetningen for 1887 at bruge dette Navn om det tidligere "Engelske Byg«. Under Udstillingen i 1888 kom en Mr. P r e n t i c e herover; han udtrykte overfor forpagter Sanne sin Glæde over, at hans Byg vandt saa stor Udbredelse her i Danmark og udbad sig Tilladelse til at sende en Prøve af sin originale Saasæd. Da denne ankom, viste det sig imidlertid at være en typisk Chevalier-Byg. Det danske Printice-Bygs Oprindelse blev altsaa ikke herved mere klar, men dets Navn forandredes ved denne Lejlighed til "prentice-Byg«. Sorten vandt hurtigt stor Udbredelse i Danmark og er nu sikkert mere udbredt end alle andre Bygsorter tilsammen. fra Danmark er Prentice-Bygget kommet til Sverrig, Tyskland og andre Lande og har ogsaa her vundet stor Udbredelse. I prentice-Byggets oprindelige hjemland, England, synes man slet ikke at have lagt Mærke til denne ejendommelige Sort. Allerede i Maltbygudvalgets 1. forsøgsrække, der afsluttedes 1887, viste Prentice-Bygget sig som nævnt de andre Sorter overlegent i Kerneudbytte ; disse forsøg var dog meget primitive, hvorfor Udslagene i det hele ikke var store; men allerede i Udvalgets 2. forsøgsrække, 1888-92 viste Prentice-Byggets Overlegenhed sig tydeligt, idet det gav 2 Ctn. Kerne og 2 Ctn. Halm mere pr. Td. Ld. end den bedste Chevalier-Stamme, og dette forhold holdt sig væsentlig uforandret i den 3. forsøgsrække, 1893-1902. Mellem det alm. Prentice-Byg og Stammerne fra Lyngby og Svaløf viste der sig i disse forsøg ingen forskel. I de ældre forsøg paa Statens forsøgsstationer viste det alm. prentice-Byg sig ogsaa de andre Sorter overlegent, idet det ved Tystofte, Lyngby og Askov har givet henholdsvis 2, 2 og 1 Ctn. Kerne mere pr. Td. Ld. end den bedste af de andre Sorter. Af de forskellige Stammer har T y s t o f t e P r e nt i e e - B y g vist sig at være den bedste; det har ved Tystofte givet 2Y2, ved Lyngby 1, ved Askov 2, ved Abed 2Y2 og ved Aakirkeby 3 Ctn. Kerne mere pr. Td. Ld. end alm. Prentice-Byg. Nærmest Tystofte Prentice kommer S val ø f s P r i n s e s s e - B y g, der ved Askov og Abed har givet samme Udbytte som Tystofte prentice-Byg og ved Tystofte og Lyngby kun Y2 Ctn. Kerne mindre end dette. L y n g b y P r e n t i c e - B y g har overalt givet mindre Udbytte end disse 2 Stammer, men gennemgaaende lidt mere end alm. Prentice-Byg. Der foreligger endvidere Resultater af ca. 150 lokale forsøg med prentice-Byg, anlagt af Landboforeningerne rundt i hele Landet. I saa godt som alle de forsøg, i hvilke prentice-Byg er sammenlignet med andre Bygsorter, har det givet større Kerneudbytte end disse, og de faa Undtagelser kan man vistnok roligt skrive paa ForsøgsfeiIenes Regning. I 22 lokale Forsøg i Aarene 1903-1907 er T y s t o f t e P r e n t i e e - B y g sammenlignet med a l m. P r e n t i e e - B y g og har i de 19 af disse givet større Kerneudbytte end dette. I Gennemsnit af alle 22 Forsøg har Tystofte prentice givet 2Y. Ctn. Kerne pr. Td. Ld. mere end alm. Prentice. I 41 lokale Forsøg er T y s t o f t e P r e n t i e e - B y g sammenlignet med L y n g b y P r e n t i c e - B y g og har i de 34 af disse givet større Kerneudbytte end dette. I Gennemsnit af alle 41 Forsøg har Tystofte Prentice givet 2 Ctn. Kerne pr. Td. Ld. mere end Lyngby Prentice. Endelig er i 11 lokale Forsøg T y s t o f t e P r e n t i c e - B y g og S val ø f s Prinsesse-Byg sammenlignet; i 6 af disse har Tystofte Prentice givet størst Kerneudbytte og i 5 mindst; i Gennemsnit af alle 11 Forsøg har de 2 Stammer givet samme Kerneudbytte. Alt i alt stemmer altsaa Resultaterne af de lokale Forsøg fuldt ud med Resultaterne af Forsøgene paa Statens Forsøgsstationer. Det er tidligere bemærket, at prentice-Bygget paa Grund af sin lange Voksetid kræver tidlig Saaning; men det bør ogsaa bemærkes, at det ikke godt taaler at blive saaet for tykt paa frugtbare, gødningskraftige Jorder, fordi det under saadanne Forhold buskel' sig meget stærkt, og dette gælder vistnok i særlig Grad om Tystofte Prentice. Prentice-Bygget er mindre modtageligt for Stribesyge og Brand end nogen anden hos os dyrket Bygsort; til Gengæld er det mere modtageligt for Bladpletsyge, hvilket imidlertid kun har ringe økonomisk Betydning, da Sygdommen hverken synes at forringe Udbytte eller Kvalitet synderligt, selv hvor Angrebet i Marken ser meget slemt ud. prentice-Bygget kan under gode Høstforhold give et udmærket Maltbyg, selvom Farven ikke er saa fin som f. Eks. Goldthorpe-Byggets.
"Prøver fra Jordbrugere, hvem Maltbygudvalget i Foraaret tildelte Saasæd af de 4 Bygvarieteter, der ved Udvalgets hidtidige J!'orsøg have viist sig særlig fortjente til at fremhæves blandt samtlige prøvede Varieteter, nemlig Prentice, Halletts, Lerchenborg og Steensgaards Byg." .....Forsøgsresultater side 759
K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1894, side 46:
"Med Hensyn til nyere B ygsor t ers Udbredelse har det forløbne Aar kun at opvise, at Prenticebygget har vundet yderligere Terræn og de fleste Steder til Tilfredshed, navnlig med Hensyn til Kvantitet, medens Kvaliteten særlig :Farven, jo fremdeles lader noget tilbage at ønske, samt at I m p e r i a l b Y g begynder at vinde Indgang enkelte Steder til stor Tilfredshed, navnlig hvor man lider af Lejesæd.
K. Hansen: Planteavlen i 1895. Tidsskrift for Landøkonomi 1896, side 54:
" I Virkeligheden have vi jo en Bygsort, som man vistnok indtil noget bedre findes maa kalde fortrinlig, nemlig Prenticebygget, og denne har da ogsaa atter iaar vundet betydeligt Terræn, i de allerfleste Tilfælde til Tilfredshed, idet den baade har foldet godt givet en god Halmafgrøde og har holdt sig godt oppe; for de bygsælgende Egne er Kvaliteteten vel ikke saa fuldendt, som man kunde ønske sig, en Mangel, der dog muligeil lader sig af11jælpe ved at faa de fremmede Bestanddele fjærnet, som den i ikke ringe Mængde indeholder. Fra enkelte Egne, navnlig i Jylland, klages der over, at den modnes temmelig sent, ligesom ogsaa dens bekjendte noget mangelfulde Gjennemskridning i en tør Periode skader noget. Trods dens st.ore Fortrin har man dog ikke kunnet falde i B.o med den, og selvfølgelig vilde det være ønskeligt at have noget endnu bedre."
K. Hansen: Planteavlen i 1897. Tidsskrift for Landøkonomi 1898, side 14:
"For Bygsorternes Vedkommende have 66 Indsendere udtalt sig om Prenticebygget. 55 af disse fremhæve denne Sort som den bedste med Hensyn til Ydeevne; det er en meget almindelig Opfattelse, at den giver 2-4 Fold mere end de øvrige Sorter, der kunde være Tale om at dyrke. Ligeledes fremhæves det almindeligt, at den er Stivere i Straaet end Chevalier og gl. 2rd. Byg. Om Kvaliteten som Maltbyg ere Meningerne som sædvanlig mere delte. Adskillige have i Aar haft Indtryk af, at den modstod Tørken bedre end de andre Sorter. Enkelte mene at have sporet en Tilbagegang i Ydeevne og Stivhed. Den væsentligste Indvending, der kommer frem mod den gaar iøvrigt ud paa, at den modnes mere end de andre Sorter og navnlig lægger man i det nordlige Jylland saa stor Vægt derpaa, at mange af den Grund mene at maatte opgive den. Andre have dog gjort, den erfaring, at den taaler at saaes forholdsvis tidligt, og at den modnes rettidig, naar dette finder Sted. Prenticebygget er i øvrigt vistnok nu at betragte som deil vigtigste og mest dyrkede Bygsort her i Landet."
K. Hansen: Planteavlen i 1899. Tidsskrift for Landøkonomi 1900, side 70-71:
"Landhusholdningsselskabets Maltbyg- og Hvede-udvalg har fortsat sine Dyrkningsforsøg med forskjellige Byg- og Hvedesorter, delvis saaet til forskjellig Tid og med forskjellig Saamængde. Som sædvanlig har Prentice-bygget herved hævdet sin afgjorte Overlegenhed over alle andre Bygsorter i Henseende til Ydeevne; de bedste Stammer deraf har overgaaet Chevalierbyg med indtil 3 Centner og Goldthorpebyg med indtil 6 Centner Kjærne pr. Td. Ld. Som sædvanlig viste Bedømmelsen ved Malt-bygudstillingen en forholdsvis tarvelig Kvalitet for Prenticebyg, idet dog et Par rendyrkede Stammer deraf, der nylig ere komne i Handelen, henholdsvis fra Svaløf og Lyngby, udviste en kjendelig bedre Kvalitet end det almindelige Prenticebyg, uden at Ydeevnen er gaaet tilbage- den synes endog snarere at være gaaet lidt frem ved Udskilningen af de fremmede Indblandinger."
K. Hansen: Planteavlen i 1905. Tidsskrift for Landøkonomi 1906, side 456:
" Medens for faa Aar siden Lyngby – Prenticebygget vandt meget stærk Udbredelse, har i det sidste Aar det af Forsøgsbestyrer N. P. Nielsen fremstillede Tystofte-Prenticebyg vakt megen Opmærksomhed og bredt sig til et stort Antal Jordbrug; de hidtil anstillede Forsøg tyde paa, at denne Stamme, i hvert Fald under nogenlunde gunstige Voksevilkaar, for Øjeblikket er vort mest foldrige Byg."
K. Hansen: Planteavlen i 1906. Tidsskrift for Landøkonomi 1907, side 456:
" I det forløbne Aar har Tystofte Prentice-Bygget vundet stærkt forøget Udbredelse, og at dømme efter forskellige lokale Landboforeningers Forsøg med Bygsorter, er der ingen Tvivl om, at denne Bygsort betinger et Fremskridt i vor Bygproduktion, særlig paa bedre Jorder."
K. Hansen: Planteavlen i 1908. Tidsskrift for Landøkonomi 1909 side 428:
"Blandt Bygsorterne er det fremdeles Tystofte Prentice, der fortrinsvis har vundet Udbredelse. Hist og her har den dog maattet vige Pladsen for Svaløfs Princessebyg, idet adskillige have Indtryk af, at denne Sort holder sig lidt bedre oppe."
K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1908, side 430:
" For Prentice-Bygget og særlig for vor værdifuldeste Form heraf, Tystofte Prentice-Byg, der nu optager en meget væsentlig Del af Landets gode Bygjorder, syntes Sommeren iøvrigt ingenlunde at være gunstig, uvist af hvilken Grund. Der saaes jævnlig meget stærke Angreb af Bladpletsyge derpaa, og denne Bygsort synes i det Hele at være meget modtagelig for nævnte Sygdom, der dog ikke plejer i synlig Grad at paavirke dens Ydeevne. Med nogen Grund klagedes der hyppigt og stærkt over Tystoftebyggets Blødstraaethed, en Mangel, der jo træder desto stærkere frem, jo mere Udbredelse Selvbinderne faa. Naar adskillige mente, at Lyngby Prentice-Bygget stod bedre op, da er Forskellen mellem de 2 Former i hvert Fald kun meget lille og opvejes sikkert under almindelige Forhold af Tystoftebyggets større Ydeevne. Lidt mere stivstraaet er Svaløfs Princesse-Byg, og denne Prenticeform, der iøvrigt staar de to danske Stammer meget nær, vandt sidste Sommer adskillige Velyndere."
"2-r a d e t B. Af de mest yderige Sorter maa nævnes: Prenticebyg, der forekommer i 3 meget nærstaaende former: 1) Tystofte Prentice, 2) Abed prentice og 3) Svaløfs Prinsesse. prentice-B. er sildigtmodent og skrider kun svagt igennem; det har store, middeltætte Aks med en stor, ret tyndskallet Kerne. det giver store Og sikre Afgrøder af god Kvalitet og er vel anset som Maltbyg. Prentice har næsten helt fortrængt Chevallier-B., er tidligere forekom dyrket i flere former. Dette er middeltidligt, giver gennemgaaende lidt længere Straa, mere hængende og aabne Aks og en stor, tyndskallet Kerne; men det holder sig daarligere staaende og giver gennemgaaende mindre Afgrøder end Prentice-B. Begge henregnes i øvrigt til »Nikkende B.«, som har et sejt Straa, der bøjer sig stærkt lige under Akset."
Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:
"P r e n t i c e-B y g er indført fra England først i Firserne og har siden bredt sig overordentlig stærkt. Det optog i 1921 over Halvdelen af det med 2rd. Byg besaaede Areal. Det har navnlig i høj Grad fortrængt de 2 foran beskrevne Sorter. Det er noget senere modent end Chevalier-Bygget, og ikke saa stivstraaet som ønskeligt. Akset er kendeligt bredere og lidt kortere, ikke rødstribet, Stakken grøn; det s k r i d e r m e g e t k o r t i g e n n e m; i tørre Somre naar Aksets nederste Ende ofte ikke ud af den øverste Bladskede, hvad der dog ikke synes at svække Ydeevnen synderligt. Kærnen er lidt længere og slankere end hos Chevalier-Byg, j æ v n t rundet paa Rygsiden, idet Ribberne kun er y d e r s t svagt u d v i k l e d e. Ved god Udvikling er det meget fint kruset. Bugstilken er langhaaret. Farven er lidt mørkere (mindre »fin«) end hos Chevalier. Som det oprindeligt kom her til Landet, bes.tod det af en Blanding, hvoraf ca. 75 pCt. svarede til den ovenfor givne Beskrivelse, medens Resten tilhørte mange temmelig forskel-o lige Bygformer, hvoriblandt enkelte med meget »grove«, store, kantede, kendeligt blaastribede Kærner, der gav det: samlede Parti et uensartet Udseende og nedsatte Handels-prisen betydeligt. Ved Forsøgsstationerne i Svaløf, Lyngby og Tystofte og senest ved Abed har man rendyrket den foran beskrevne Hovedtype og herved frembragt særlige Stammer, henholdsvis S val ø f s P r i n c e s s e-B y g, L y n g b y, T y s t o f t e og A b e d P r e n t i c e-B y g. Tystofte og Abed Prentice er frembragte ved »Familieavl«. De frembyder alle en smukkere og langt mere ensartet Kvalitet end det oprindelige. De ligner iøvrigt hinanden saa nøje, at det er vanskeligt at skelne sikkert imellem dem. I Forsøgene har de alle givet større Afgrøder end det oprindelige Prentice-Byg. Allerede før disse nye Stammers Fremkomst var Prentice-Bygget vort mest foldrige Byg, i hvert Fald paa alle bedre Jorder, og de nye Stammer har højnet denne Overlegenhed. Som Malt-byg ansees det for at være den bedste af alle Bygsarter.
........
I 1921 dyrkedes Prentice-Byg paa 58 pCt. af det med 2rd. Byg tilsaaede Areal og denne er saaledes Landets mest dyrkede Bygsort. 28 pCt. af Arealet var besaaet med andre navngivne Sorter (Guld-Byg, Binder-Byg, Chevalier-Byg o. fl.), medens 14 pCt. var besaaet med Byg af ukendte Sorter. Prentice-Byg dyrkedes i forholdsvis betydelig større Udstrækning \lan Øerne end i Jylland, i mindst Udstrækning i de sønderjydske Amter, hvor de ukendte Sorter havde forholdsvis størst Udbredelse."
