Bygsort:
2-raddet vinterbyg, (Hordeum vulgare spp distichon)
Sortsnavn: Lyngby vinterbyg A og Lyngby vinterbyg B
Forædler:
Forældresorter/pedigree: ?
Alder:
Beskrivelse:
Anskaffelse: Findes i Nordisk Genbank og dyrkes på Mørdrupgård
Litteratur:
M.L.Mortensen: Bygsorter. I: Landbrugets Ordbog 1908 Bind I. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:
" Alm. V i n t e r - B y g er 6-radet B., der saas om Efteraaret i Aug.-Septbr. Adskillige Vinterbygstammer er nogenlunde vinterfaste i vort Klima, i hvert fald i Landets mildere Egne, og giver et ganske godt Udbytte. Naar Vinterbygget alligevel ikke synes at vinde nogen Udbredelse, er Aarsagen den, at det efterstræbes stærkt af Spurve og andre fugle; dette vilde imidlertid næppe faa nogen Betydning, hvis Vinterbygget først var alm. dyrket paa større Arealer. Endnu er ingen forsøgsresultater vedrørende Vinterbygsorter offentliggjort her fra Landet. En af de bedste Sorter er vistnok M a mm u t h - V i n t e r b y g; men desuden er der paa forsøgsstationen ved Lyngby opdrættet en Del familiestammer, der synes ret lovende. Med Navnet »V e k s e l- B y g« betegnes undertiden saadanne Bygsorter, der kan saas baade Efteraar og foraar; en af de mest bekendte er Z b o r o w e r V e k s e l b y g, der dog ikke synes at passe for vore forhold. - I øvrigt har man ogsaa en Vinterbygsort, J a r m a n s S t j e r n e - V i n t e r b y g, der hører til den anden Hovedgruppe af 6-radede Byg-sorter, de 6-kantede. Paa Lyngby forsøgsstation er opdrættet flere 2-r a d e d e V i nt e r b y g s o r t e r, der dog endnu ikke er tilstrækkeligt prøvet."
K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1894, side 46:
"Vi n t er b y g er truffet sporadisk, og store Afgrøder heraf ere Navnlig høstede i øst- og Sydøst jylland samt enkelte Steder på Fyen og Lolland; oftest klages der stærkt over Angreb af Fugle. "
K. Hansen: Planteavlen i 1912. Tidsskrift for Landøkonomi 1913, side 563:
" I de senere Aar har der været stigende Efterspørgsel efter V i n t e r b y g, og til 1912 udsendtes for første Gang Saasæd af to af de ved Lyngby Forsøgsstation fremstillede Vinterbygsorter. Dyrkning af Vinterbyg frembyder visse Fordele. Det er modent saa tidligt, at det i Reglen kan være høstet og hjemkørt eller hvert Fald stakket, før anden Sæd er moden, og betinger herved en ønskelig Fordeling af Høstarbejdet i den rigtige Retning, ligesom man af samme Aarsag kan have Kærne og Halm til Foderbrug eller til Salg paa en Tid, da der ofte er stærk Brug derfor. Endelig giver den tidlige Høst Lejlighed til en god Efterbehandling af Jorden eller til at tage en lille Turnipsafgrøde derefter, hvor man har Brug for en saadan. Det maa imidlertid nøje erindres, at Vinterbyg ofte angribes stærkt af Meldug og Bygrust. Medens Vinterbygget selv ikke synes at svækkes kendeligt heraf, smitter det Vaarbygget, der kan blive betydelig svækket."
Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:
"De foran omtalte Bygsorter er Vaarbyg. Der gives imidlertid ogsaa Vinterbyg, d. v. s. Byg, der saas om Efteraaret og modnes i den paafølgende Sommer som anden Vintersæd. Vinterbyg har visse Fortrin. Det giver saaledes gennemgaaende større Afgrøder end Vaarbyg og overgaar ligeledes ofte Rugen betydeligt; 35 å 45 Hk. Kærne pr. Ha. er saaledes paa middelgcde Jorder i god Kultur ret almindelige Afgrøder af Vinterbyg, naar det lykkes. Det er særdeles modstandsdygtigt mod Sommertørke. Det modnes meget tidligt og er ofte indhøstet, naar Rughøsten begynder, hvorved det bidrager til en ønskelig Fordeling af Høstarbejdet. Ofte kan det endvidere være af Betydning at have en Bygafgrøde til Salg eller til Opfodring saa tidligt paa Sommeren, som man ellers ikke kan have moden Sæd.' Naar det desuagtet kun har meget ringe Udbredelse her i Landet, ligger dette i flere Forhold. Det er ikke fuldt vinterfast, om det end i denne Henseende omtrent kan staa Maal med Hvede. De tidligere dyrkede Sorter var blødstraaede og gaven lille og let Kærne. Paa Grund af, at .det modnes før al anden Sæd, efterstræbes det stærkt af Fugle, der paa ganske kort Tid kan ødelægge en Vinterbygmark. For saa vidt det skal træde i Stedet for Vaarbyg, og man altsaa tillige vil have en Rug- eller Hvedemark, volder det nogen Vanskelighed at faa en Driftsordning, der giver en tilfredsstillende Plads for to Vintersædmarker. Endelig kan Vinterbyg s m i t t e Va a r- b y g g e t m e d Me l u g o g B y g r u s t i meget ondartet Grad. Vinterbygget angribes almindeligt af disse Snyltesvampe uden dog selv at lide kendeligt deraf. Trods disse Ulemper vilde der vistnok mange Steder være Grund til at prøve at dyrke Vinterbyg. Ved Lyngby Forsøgsstation er der' fremstillet nye Sorter (ved Omdannelse af Vaarbyg), baade seksradede og toradede, med stor Ydeevne, delvis stivstraaede og storkornede. Det. seksradede bør i Reglen foretrækkes. Det hører nærmest hjemme paa gode Rugjorder og lette Hvede jorder og maatte navnlig prøves, hvor enten Vaar-bygget eller Vintersæden erfaringsmæssigt folder utilfredsstillende. I Marken bør det være ca. 300-400 M e t e r f j e r n e t f r a V a a r b y g, for at dette ikke skal smitte s af Rust og Meldug. Saasæden af 6rd. Vinterbyg bør afsvampes, da det ikke sjældent angribes af Brand og Stribesyge. Jorden behandles som til Rug. Der kan enten gives Staldgødning, i saa Fald noget mindre end til Hvede, eller Superfosfat og Kali før Saaningen og 150 å 200 Kg. Salpeter om Foraaret. Det bør saas senest midt i September, hellere lidt før. Udsædmængden bør af 6rd. Vinterbyg være omtrent 200, af 2rd. 250 Kg. pr. Ha. ved Bredsaaning, ved Radsaaning lidt mindre."