Bygsort: Tilbage til forsiden
6-raddet vårbyg, (Hordeum vulgare spp distichon)
Sortsnavn: Korsbyg
Forædler: Tystofte
Forældresorter/pedigree: ?
Alder: i forsøg fra 1903. I handel fra 1911
Beskrivelse: Korsbyg var en af de første forædlede 6 raddede bygsorter. Sorten vandt frem i starten af århundredet sammen med Erhard Frederiksens Byg og blev de mest dyrkede 6rd sorter på bekostning af landsorterne.
Anskaffelse: Findes i Nordisk Genbank og dyrkes på Mørdrupgård
Beskrevet i forsøg:
" Tystofte Kors-Byg er en anden familiestamme, opdrættet af N. P. N i e l s e n. Oprindelsen er den samme som for Tystofte 6-radede. Den er ogsaa af ren gamma-Type; Kornene er store, om end knap saa store som hos Tystofte 6-radede, men Tøndevægten er en Del lavere end dennes. Det er den sildigste af alle kendte 6-radede Sorter, og det kan derfor ventes, at den især vil give stort Udbytte ved tidlig Saaning. Hermed stemmer det, at det ved Abed og Tystofte, hvor det 6-radede Byg er saaet ca. 15.-20. April, har givet størst Udbytte af alle Sorter, medens det ved Lyngby, Askov og Tylstrup, hvor der er saaet i første Uge af Maj, staar lidt tilbage for Erh. frederiksens 6-radede.
Af gamma-Type er en 3. familiestamme fra Tystofte, der foreløbig betegnes E, og som ligeledes er udvalgt af det gamle Ørsløv-Byg. Den modnes omtrent til samme Tid som Tystofte 6-radede; Kornene er middel-store, og Tøndevægten er højere end hos nogen anden kendt Sort. Paa forsøgsmarkerne ved Lyngby, Askov og Tylstrup har den givet omtrent samme Udbytte som Tystofte Kors-Byg; ved Tystofte derimod ca. 1½. Ctn. Kerne mindre end dette."
" Det maa antages, at der mellem de forskellige Stammer af »Dansk 6-radet Byg« findes Sorter af højst ulige Dyrkningsværdi ; men Forsøg, der kunde tjene til at udpege de bedste Stammer, er endnu ikke anstillet, og det er vel tvivlsomt, om nogen Stamme kan maale sig med Erh. Frederiksens 6-radede eller med Kors-Bygget i Kerneudbytte. "
K. Hansen: Planteavlen i 1906. Tidsskrift for Landøkonomi 1907, side 456-7:
"En ny Sort af seksradet Byg, Tystofte seksradede Byg, der ligeledes skyldes Forsøgsbestyrer N. P. Nielsens lykkelige Haand og sikre øje, har samtidig begyndt at vinde stærk Udbredelse, kun begrænset ved det disponible Kvantums Størrelse. Efter Forsøg i Kjøbenhavns Amts Landboforening o. a. St. synes denne Bygsort endog i betydelig Grad at overgaa det bedste hidtil kendte seksradede Byg, navnlig paa gode, velgødede .Jorder. Hvis dette Byg vil holde, hvad det foreløbig lover, da vil der vistnok adskillige Steder blive Anledning til Overvejelse af Spørgsmaalet seksradet kontra toradet Byg. Spørgsmaalets ,Afgørelse maa træffes paa Grundlag af lokale Forsøg."
K. Hansen: Planteavlen i 1912. Tidsskrift for Landøkonomi 1913, side 563:
"Det er hovedsagelig de to hjemlige Sorter: Tystofte Korsbyg og Erh. Frederiksens 6rd. Byg. Hist og her afskaffer man Blandsæden og erstatter den med 6rd. Byg, der ogsaa undertiden træder i Stedet for Grønjordshavre, særlig hvor denne skal efterfølges af Vintersæd, idet navnlig det tidligt modne Erh. Frederiksens 6rd. Byg giver længere Tid til at faa Jorden tilberedt end Havre eller Blandsæd."
" Af 6-r a d e t B. er den bedste sildige Sort Tystofte Korsbyg. Dette er kun lidet modtageligt for Stribesyge, der ofte hjemsøger 6-radet B. ondartet; det giver store Afgrøder og en god Kernekvalitet, men er sent udvokset; Tidlighed staar det omtrent lige med de 2-radede Sorter Abed Binderbyg og Svaløfs Guldbyg. Vor bedste tidligmodne Sort af 6-radet B. er Abed Julibyg."
Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:
" K o r s - Byg skyldes ligeledes N. P. Nielsen, Tystofte. Saavel i Kærne- som Halmudbytte staar det meget højt. Det er forholdsvis s i l d i g m o d e n t, storkornet og af middelhøj Rumvægt. Paa gode Jorder i ged Gødningskraft er det ved tidlig Saaning den værdifuldeste Sort, hvor det ikke gælder om at have en tidlig moden Bygsart. Det angribes kun i meget ringe Grad af Brand og Stribesyge."
Landbrugets Planteavl 1938, 4. Udgave, revideret af C.P.Lauridsen
"Tystofte Kors Byg giver mindre Kærne men mere Halm. Det modnes senere, omtrent samtidig med de tidligt modnende 2rd Byg former."
