Bygsort: Tilbage til forsiden
2-raddet vårbyg, (Hordeum vulgare spp distichon)
Sortsnavn: Goldthorpe
Forædler: James Carter &. Co. i London
Forældresorter/pedigree: Chevalier eller engelsk landsort
Alder: I forsøg i Danmark fra ca 1886. Til salg i Danmark fra 1993
Beskrivelse: Opret bygsort. Betegnes i Tidsskrift for Landøkonomi fra 1897 som en lovende ny sort, men året efter klages der over at den folder dårligt, og er vanskelig at tærske ren. Giver en højere pris end Prentice på grund af en bedre maltkvalitet, og er den næstmest udbredte efter Prentice. Sorten har en svag buskning, og de oprette aks har en tendes til at knække af ved overmodning. Mere stråstif end Prentice og i landbrugets Ordbog fra 1919 frarådes det at dyrke den fordi udbyttet er for lavt, og merprisen for den bedre maltkvalitet er usikker.
Anskaffelse: Findes i NordGen med nr.: NGB9452 og dyrkes på Mørdrupgård
K. Hansen: Planteavlen i 1895. Tidsskrift for Landøkonomi 1896, side 54:
"Ulige størst Opmærksomhed har Carters nye G o l d t h o r p e Byg vakt. Denne er som bekjendt en ganske anden Type end vore sædvanlige Bygsorter og staar nærmest Imperialbygget. Den har iaar været dyrket paa en Mængde Steder, ganske særlig paa Sjælland og Lolland, men dog ogsaa paa de øvrige Øer og i Jylland. Desværre har den i særdeles mange Tilfælde skuffet Forventningerne. Af det betydelige Materiale, der haves til Belysning af dens Forhold, fremgaar det, at Klagerne over den navnlig gaa ud paa, at den folder for lidt, der nævnes saaledes hyppig 2-3 --4 indtil 7 Fold mindre end Prentice, at den vanskeligt kan sælges, idet Kjøbmændene forklarer, at Englænderne ikke vil bruge den til Malt, at Kvaliteten ofte er tarvelig, at Axene ere tilbøjelige til at knække af henimod Modningen, at den er meget sejg at tærske af og vanskelig lader sig tærske ren, samt at S t r a a e t e r g r o v t og skørt og ikke afgiver noget behageligt Foder. Nogle af disse Fejl maatte man ganske vist vente i Henhold til dens nære Slægtskab med Imperialbygget. Men hvis alle de anførte Klagemaal vare beføjede, da vilde Goldthorpe Bygget med det samme være dødsdømt. Og fælde dets Dødsdom allerede nu, vilde dog utvivlsom være forhastet. At den i Ydeevne staar under Prentice bygget, har jo været bekjendt lige siden den indførtes saa at de, som have paabegyndt Dyrkningen af den Haab om, at den skulde være særlig foldrig, maa selv tage Skade for Hjemgjæld; noget saadant har aldrig været stillet i Udsigt. At den iaar paa sine Steder har været paafaldende slet saavel i kvantitativ som i kvalitativ Henseende hænger rimeligvis sammen med nære tilfældige. Omstændigheder, dels maaske for sen Saaning, dels særlig, den føromtalte Bygsygdom, der efter adskillige Antydninger at dømme synes at skade Goldthorpe Bygget mere end f. Ex. Prenticebygget. Naar mange ere blevne skufede med Hensyn til Afsætningen, saa foreligger der til Gjengjæld ogsaa Exempler paa, at den er blevet betalt med en ikke ringe Overpris; et Sted saalede en Overpris af l Kr. pr. Centner for et meget stort Parti, fra et andet Sted en Pris af 6 Øre pr. Pd. osv. Udførselen af den er hovedsagelig gaaet til Norge. Den Mulighed er selvfølgelig heller ikke udelukket, at en fortsat Dyrkning under vore Forhold, maaske i Forbindelse med kyndigt Udvalg, kan øve en gavnlig Indflydelse paa den. Det vil alt i alt .være. forhastet nu at opgive den; men paa anden Side vil det være resikabelt endnu at dyrke den i større Udstrækning; det vil utvivlsomt være rigtigt, som Forpagter S o n n e ogsaa udtalte ved det sjællandske Delegeretmøde, vedblivende at gjøre Forsøg med den i d e t mindre, saaledes at Tabet i værste Fald ikke bliver føleligt. Det bør dog gjentagende fremhæves , at det vil være Urigtigt at dyrke den som Foderbyg; kun hvor man har Betingelser for og tilsigter at dyrke Maltbyg, er der Mening i at give sig nærmere af med den."
K. Hansen: Planteavlen i 1897. Tidsskrift for Landøkonomi 1898, side 14:
"Om Goldthorpe-Bygget have 37 Indsendere udtalt sig, de allerfleste fra øerne. Som sæd vanlig udtalte de fleste meget kritisk om den, selv om end mange samtidig fremhæve dens gode Kvalitet. Et Uddrag af de fremkomne Udtalelser skal gjengives. Det hedder sig fra Mors: Saa godt ud paa Marken, men gav daarlig Udbytte. Skive: Gav smuk Kvalitet men foldede dårligt passer næppe for denne egn. Bjerre Herred: Dyrkningen vil næste Aar blive indskrænket til et Minimum; folder for lidt; Aftærskningen vanskelig; taaler ikke tørke. Brykkerne sætte ikke Pris paa den. Kolding: Folde godt men er yderst vanskelig at tærske ren. Hammel : Lykkedes godt; foldede som Chevallerbyg; vanskelig at tærske; Køerne æde nødig Halmen. Ejby: Folder for lidt, men god Kvalitet. Bogense: Har her paa Gaarden foldet bedst; gav bedst Kvalitet og gik ikke i Leje. Marslev: Gav i Aar et daarligt Resultat. Kerteminde: Afskaffet igjen; foldede for lidt: vanskelig at tærske. Højerup: God Kvalitet; folder slet; Halmen slet. Lohals: Folder for lidt. Slagelse: Gav i Aar 4-6 Fold mindre end alt andet Byg; er her snart en Saga blot. Sorø: Dyrkes ikke mere; giver for lidt j for vanskelig at høste og tærske. Ruds Vedby: Hævdede som sædvanlig sin Plads som Nr. l med Hensyn til Kvalitet; men giver for faa Fold, vanskelig at tærske, tilbøjelig til at knække af. Kalundborg: Folder daarlig, navnlig i tørre Aar; Straaet tilbøjelig til at knække under Axet; dyrkes næsten ikke mere. Mørkøv: Gav i Aar godt Udbytte, men Halmen skør ved Tærskningen. Ringsted: Folder meget daarlig, saaes næsten ikke mere. Herlufmagle: Forsøgt første Gang i Aar og med meget slet Resultat. Haslev: Foldede daarligt og lav Tøndevægt. Storehedinge : daarlig, letvægtig Kvalitet, lidet foldrig, vanskelig at tærske. Præstø: Daarligt Foldudbytte, lav Vægt, iøvrigt god Kvalitet, vanskelig at tærske. Lundby: :Forsøgt tidligere med daarligt Resultat; nu opgivet. Stege: Gav som sædvanlig færre Fold; Kvaliteten simpel; Tærkningen vanskelig j opgives helt. Saxkøbing: Upaalidelig saavel med Hensyn til Fold som Kvalitet. Maribo: Giver altid den bedste Kvalitet – er let at meje, fordi Maskinerne kunne arbejde selv i stærk Lejesæd, idet det nederste Stængelstykke vanskelig bøjes- men Foldudbyttet tilfredsstiller ikke. Overprisen var i Aar her i Egnen i Almindelighed 1.25 Kr. pr. Cnt. i Sammenligning med Prentice. Horslunde: Folder 30m Regel for lidt. Nakskov: Meget vexlende i Fold; Halmen mindre god. Ryde: Folder mindre end andet Byg men er smukkere af Form og Farve og betales højere. Gudhjem: Dyrkes fremdeles her; god Kvalitet men smaa Fold. Fra 23 Egne meddeles, at Dyrkningen deraf indskrænkes eller er ophørt; fra 3 Egne lyder Meddelelsen paa forøget Udbredelse. Man tør saaledes vistnok udtale, at i sin nuværende Skikkelse vil Goldthorpebygget neppe nogensinde slaa an, selv i de gode Bygegne. Dens Udbredelse og Betydning vil derfor vistnok være betinget af, at dens væsentligste Mangler fjærnes igjennem et indgaaende Udvalgsarbejde. Man kan kun ønske, at de Bestræbelser, der i udfoldes denne Retning, maa krfmes med Held, da dette Byg jo ubestrideligt sidder inde med enkelte værdifulde Egenskaber, som det maaske vil falde vanskeligt at oparbejde hos en anden Sort."
K. Hansen: Planteavlen i 1899. Tidsskrift for Landøkonomi 1900, side 70-71:
"Landhusholdningsselskabets Maltbyg- og Hvede-udvalg har fortsat sine Dyrkningsforsøg med forskjellige Byg- og Hvedesorter, delvis saaet til forskjellig Tid og med forskjellig Saamængde. Som sædvanlig har Prentice-bygget herved hævdet sin afgjorte Overlegenhed over alle andre Bygsorter i Henseende til Ydeevne; de bedste Stammer deraf har overgaaet Chevalierbyg med indtil 3 Centner og Goldthorpebyg med indtil 6 Centner Kjærne pr. Td. Ld. Som sædvanlig viste Bedømmelsen ved Malt-bygudstillingen en forholdsvis tarvelig Kvalitet for Prenticebyg, idet dog et Par rendyrkede Stammer deraf, der nylig ere komne i Handelen, henholdsvis fra Svaløf og Lyngby, udviste en kjendelig bedre Kvalitet end det almindelige Prenticebyg, uden at Ydeevnen er gaaet tilbage- den synes endog snarere at være gaaet lidt frem ved Udskilningen af de fremmede Indblandinger."
" G o 1d - t h o r p e - B y g er ogsaa af alfa-Type, men Aksene er korte og brede, og Stakkene, der ikke afkaste s, er noget udspærret; Kornene har ved Grunden en tydelig Tværfure og er af en noget slankere og mindre buttet Form end hos Chevalier- Byg; de er tyndskallede, fint kruset baade paa Ryg- og Bugside og af en smuk hvidgul Farve. Af alle her i Landet dyrkede Byg-sorter leverer Goldthorpe-Bygget den fineste Salgsvare. Straaet er stift, og dets øverste Del meget skørt, saa at Akset let knækkes af ved Modenhed. Gold-thorpe-Bygget skal stamme fra et enkelt Aks, som en Mr. Dyson fandt i sin Mark med Chevalier-Byg ved Worksop, og det er bragt i Handelen af James Carte r &. Co. i London. Det vandt en Tid stor Udbredelse i Danmarks Malt bygegne, efter at det i 1893 var bragt i Handelen af "Markfrøkontoret«; men det viste sig hurtigt, at Gold-thorpe Bygget ikke gav saa stort Udbytte som Prentice-Byg, og da Overprisen for fineste Maltbyg efterhaanden blev meget ringe, forsvandt det efterhaanden igen; nu dyrkes det vistnok kun paa enkelte større Gaarde paa Lolland og Langeland. I Maltbygudvalgets Forsøg gav Gold-thorpe-Bygget 3½ Gtn. Kerne mindre pr. Td. Ld. end alm. Prentice-Byg og paa Statens Forsøgsstationer ved Tystofte, Lyngby, Askov og Vester Hassing har det givet henholdsvis 2, 3½, 2½ og 2½ Ctn. mindre end dette. Gold-thorpe-Bygget er temmelig stærkt modtageligt for Angreb af Stribesyge. En enkelte Steder her i Landet tidligere under Navn af "G o 1d e n m e 1o n« Byg dyrket Sort var meget nær beslægtet, om ikke identisk med Gold-thorpe (se ogsaa under Chevalier-Byg)."
"I Maltbygegnene dyrkes endnu hist og her Goldthorpe-B., der er en Sort af saakaldet »Opret« B. Straaet bøjer sig ikke som hos nikkende B. lige under Akset; men det er paa dette Sted forholdsvis skørt, saaledes at Akset, naar B. er stærkt modent, let knækker af og spildes paa Marken. Goldthorpe-B. skrider stærkt igennem, men busker sig svagt og holder sig ret godt staaende; men da det giver kendelig mindre Udbytte og nu næppe naar en Overpris over velhøstet Prentice, er der ikke megen Grund til at dyrke det."
Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:
"De foran beskrevne Bygsorter er de Sorter af Nikkende Byg, der for Tiden har nogen nævneværdig Udbredelse her i Landet. Den anden Varietet af toradet Byg, O p r e t B y g, har stiv t Straa, et kortere, tættere og bredere Aks, der vedbliver at holde sig nogenlunde opret og hvis Stak er mer eller mindre udspærret; Kærnen er stor, stærkt ribbet, let kendelig ved, at der lige over Rygsidens Grund findes en skarp Tværfure.
........
G o l d t h o r p e - B y g er indført fra England i 1890 og gjorde straks Lykke i Landets gode Bygegne paa Grund af dets særlig smukke Udseende. Det viste sig imidlertid snart, at det foldede utilfredsstillende og havde andre uheldige Egenskaber. Da det undertiden har været betalt med en lidt højere Pris end Prentice-Byg, har det indtil de seneste Aar været dyrket paa nogle faa Gaarde;
fortrinsvis paa Lolland."
Landbrugets Planteavl 1938, 4. Udgave, revideret af C.P.Lauridsen
"Af opret Byg har Imperial-Byg - ogsaa kaldet Flynderbyg - været forsøgt, endvidere Goldtorpe-Byg, Stand well-Byg og flere, men fælles for dem alle har været, at Udbyttet var for ringe."