Bygsort:
2-raddet vårbyg, (Hordeum vulgare spp distichon)
Sortsnavn: Chevalier
Forædler: ?
Forældresorter/pedigree: Engelsk landsort
Alder: Første halvdel af 1800-tallet. Kom til Danmark i 1834
Beskrivelse: Chevalier var den første bygsort, der blev indført i Danmark. Sammenlignet med de danske landsorter havde Chevalier et stivere strå, og gav mange steder et højere udbytte. Derfor vandt sorten frem og var i slutningen af 1800-tallet den mest dyrkede sort i Danmark. I slutningen af 1800-tallet kom også Prentice byggen til. Den havde nok et højere udbytte, men ikke helt så god en maltkvalitet som Chevalier.
Anskaffelse: Findes i Nordisk Genbank
Chevalier II: Svensk selektion i Chevalier fra år 1900. Fik ikke nogen stor udbredelse i Danmark, da der på den tid var kommet nye sorter frem såsom Guld og Binder.
Litteratur:
H.J.G.A Lacoppidan 1877: Agerdyrkningslære – nærmere tilpasset den mindre Jordbruger
"Hos os dyrkes vist kun tre Sorter: Den sexraddede Byg, den almindelige toraddede Byg og Chevallier Byg, som også kaldes engelsk Byg..........
Chevallier-Bygget er ogsaa toraddet, men har et større, trindere og vægtigere Korn, et noget lavere og mindre stift Straa end det almindelige toraddede Byg, og gjør endnu større Fordringer til Jorden end dette; navnlig kræver det et kalkholdigt, skjørleret Jordsmon, hvor Mergelen ligger meget nær madjorden, og derved den saaledes bliver varm og tør; kommer hertil en god Kultur og en tidlig Udsæd, bliver Chevallier-Byggets Dyrkning baade lønnende og sikker, men kan man ikke byde det de ovennævnte Betingelser, gjør man bedre i at holde sig til det almindelige Byg."
Byggets Dyrkning af Chr. Christensen. I: Vort Landbrug – Ugeblad for den danske Bonde 1891. side 205
"Chevalierbyg eller engelsk Byg har Navn efter dets første Opdrætter, en Englænder. Det kom her til Landet 1834 og vandt da nogen Udbredelse i Kallundborgegnen, hvor en Del Jorder er særlig heldige for Avl af forædlede Bygsorter , og tilmed er Havets Nærhed, der giver jævnt fugtig Luft og ligeledes .en jævn tempereret Varme, meget heldig for Byggets Kvalitet. Lignende gunstige Forhold for Produktion af godt Maltbyg er i det hele taget til Stede langs Kysterne i den sydlige Del af Landet, for saa vidt Jordens Bonitet og Dyrkningsforholdene iøvrigt passer. Chevalierbygget og ligeledes de efterfølgende, forædlede Bygsorter gjør nemlig langt større Fordringer saavel til Jordens Beskaffenhed som til dens Kultur end det danske Byg. De engelske Sorter kræver god skjørleret eller endnu fastere Jord med Mergelunderlag, godt afledet for Vand, i god ældre Gødningskraft og i særdeles god Drift. Disse Bygsorter kræver, at Jorden er meget bekvem ved Saaningen, hvorfor de nærmest kun kan dyrkes efter-Vintersæd med Helbrak forud eller endnu bedre efter en vel plejet Rodfrugtafgrøde. Det var en Selvfølge, at Chevalierbygget i Begyndelsen, det kom her til Landet, ikke vandt ret stor Udbredelse, thi kun faa Steder kunde man da byde qet passende Dyrkningsforhold. Først ind i Halvtredserne, da Dræningen kom i Gang, vandt det Indgang' paa en Del Herregaarde, og herfra vandrede det lidt efter lidt ind paa Bøndergaardene. Nu er det omtrent blevet stedegent paa Øerne og i Østjylland, og er mange Steder blevet blandet med det danske Byg. Chevalierbygget har, i Sammenligning med dansk 2rd. Byg, et længere, temmelig blødt Straa, hvorfor det let gaar i Leje, et langt, smukt Aks med trinde, buttede Kjærner, der i Almindelighed egner sig godt til Maltning. Det skal saas tidligt og modnes dog sent; det folder godt og har som Maltvare en høj Markedspris. Det er naturligvis ogsaa godt til Foderbrug."
Landbrugets Ordbog 1908 Bind I. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:
"Af gamma-formerne er C h e val i e r - B y g den vigtigste Sort. Det· har et langt, aabent Aks med tyndskallede, fint krusede Kerner; disses Form er beskrevet ovenfor under prentice-Byg. Chevalier-Bygget er temmelig blødstraaet, og Aksene, der skrider godt igennem, er stærkt nikkende; det modnes 2-3 Dage før prentice-Byg og 4-5 Dage senere end Hanchen-Byg. Sorten skal af en englænder ved Navn C he val i e r være opdrættet af et enkelt paa hans Bygmark fundet Korn, der udmærkede sig ved sin Tykkelse og Vægt. Allerede 1832 blev det taget i Kultur i det store. Det meste nu dyrkede Chevalier-byg skal stamme fra en af H a l l e t i 1861 udvalgt Familiestamme (Pedigree). Chevalier-Bygget blev gennem mere end en Menneskealder regnet for at være den fineste og mest yderige Maltbygsort, og det vandt overordentlig stor Ud- bredeise i alle Lande, ogsaa i Danmark. Talrige Opdrættere har Søgt at forbedre det; men - som man kunde vente efter Chevalier- Byggets Oprindelse - uden virkeligt Resultat; dette »Forædlingsarbejde« har hovedsagelig givet sig Udslag i en overordentlig Mængde »Stamme«- og »Sorts«-Navne. Som nogle af de vigtigste »Stammer« og »Sorter«, der maa henføres til Chevalier-Byg og væsentlig adskiller sig indbyrdes ved større eller mindre Renhed, maa nævnes følgende: C a n a d i s k p r o l i f i c, C h a l l e n g e (Heine), E a r l y m i n t i n g (Oakshott), E l s a s s, G o l d e n d r o p s, G o l d e n g r a i n, G o l d e n m e lon (Parson), G o l d f o i l (Heine), H a l l e t s, H o l s t e n s k, J a r m a n s g o l d e n, K i n v e r-, L e r c h e n b o r g, L y n g e b æ k g a a r ds, M o n t a n a-, O r e g o n-, S a a l e-, S k o t s k P e r l e-, S t e n s g a a r d s og W r i n e h s p r e m i e r-B y g. Før Prentice-Byggets Fremkomst var Chevalier-Bygget under forsk. Navne den alm. dyrkede Sort i Landets Maltbygegne og havde ogsaa uden for disse en Del Udbredelse; nu er det i de allerfleste Egne fortrængt af prentice-Bygget. I Maltbygudvalgets Forsøg gav de forskellige Chevalier-Stammer fra 2 til 3 Ctn. Kerne mindre pr. Td. Ld. end alm. prentice-Byg. Ved de senere Aars Forsøg paa Statens Forsøgsstationer har det givet fra 2½ -6½. Ctn. Kerne mindre pr. Td. Ld. end Tystofte prentice-Byg. Endelig er Chevalier-Byg i 51 lokale Forsøg sammenlignet med prentice-Byg og har i de 43 af disse givet mindre Kerneudbytte; i Gennemsnit af alle 51 Forsøg har Chevalier-Bygget givet 3 Ctn. Kerne mindre pr. Td. Ld. end prentice-Bygget.
K. Hansen: Planteavlen i 1907. Tidsskrift for Landøkonomi 1894, side 49:
"Det gamle toradede Landbyg viger efterhaanden Pladsen for Chevalierbyg, stundom ogsaa for sexradet Byg."
K. Hansen: Planteavlen i 1899. Tidsskrift for Landøkonomi 1900, side 70-71:
"Landhusholdningsselskabets Maltbyg- og Hvede-udvalg har fortsat sine Dyrkningsforsøg med forskjellige Byg- og Hvedesorter, delvis saaet til forskjellig Tid og med forskjellig Saamængde. Som sædvanlig har Prentice-bygget herved hævdet sin afgjorte Overlegenhed over alle andre Bygsorter i Henseende til Ydeevne; de bedste Stammer deraf har overgaaet Chevalierbyg med indtil 3 Centner og Goldthorpebyg med indtil 6 Centner Kjærne pr. Td. Ld. Som sædvanlig viste Bedømmelsen ved Malt-bygudstillingen en forholdsvis tarvelig Kvalitet for Prenticebyg, idet dog et Par rendyrkede Stammer deraf, der nylig ere komne i Handelen, henholdsvis fra Svaløf og Lyngby, udviste en kjendelig bedre Kvalitet end det almindelige Prenticebyg, uden at Ydeevnen er gaaet tilbage- den synes endog snarere at være gaaet lidt frem ved Udskilningen af de fremmede Indblandinger."
Landbrugets Kulturplanter. 13'ende gennemsete Udgave 1926 af K.Hansen og O.Christensen:
" C h e val i e r - B y g har Navn efter dets engelske Opdrætter og skal være indført her til Landet 1834. Det er blødstraaet med lidt tættere Aks end den forrige Sort. Akset er kun svagt rødstribet, og St~kken er næsten grøn; Kærnen er kort, højrygget, stærkt aftagende l Bredde til begge Ender; udbredes nogle Kærner med RygsIden opad paa et Bord, nærmer Kætnens nedre Ende sig Bordet, medens den øvre Ende vippes kendeligt op fra Bordet. Kærnen er noget kantet paa Grund af de tydelige Længderibber svagt kruset; Bugstilken er korthaaret; Farven er ved god Indhøstmng fin "byggu1«. Det er middeltidligt. Chevalier-Bygget med dets mange lokale "Stammer« har omtrent et halvt hundrede Aar været Verdens vigtigste Maltbygsort og afgiver en fin Maltvare. Ogsaa her i Landet har det indtaget en ubetinget Førsteplads i Maltbygegnene, ogsaa længe Bryggerierne betalte en betydelig Overpris, for "fin Kvalitet« af Maltbyg, og Nutidens bedre Sorter var ukendte, havde det sin fulde Berettigelse i de gode Bygegne. Siden Bryggerierne ikke længere betaler tidligere Tiders høje Overpris for fineste Kvalitet, maa der fra Landmændenes Side ses mere ensidigt paa Sorter med stor Ydeevne, Og en tilfredsstillende Kvalitet maa da sikres ved en særlig omhyggelig Dyrkning og videre Behandling. Chevalier-Bygget kan ikke i Henseende til Ydeevne staa Maal med den følgende Sort og er nu næsten forsvundet. En bekendt lokal Stamme af Chevalier-Bygget er det saakaldte L e r c h e n b o r g - B y g fra Herregaarden Lerchenborg ved Kalundborg.
....
I 1921 dyrkedes Prentice-Byg paa 58 pCt. af det med 2rd. Byg tilsaaede Areal og denne er saaledes Landets mest dyrkede Bygsort. 28 pCt. af Arealet var besaaet med andre navngivne Sorter (Guld-Byg, Binder-Byg, Chevalier-Byg o. fl.), medens 14 pCt. var besaaet med Byg af ukendte Sorter. Prentice-Byg dyrkedes i forholdsvis betydelig større Udstrækning \lan Øerne end i Jylland, i mindst Udstrækning i de sønderjydske Amter, hvor de ukendte Sorter havde forholdsvis størst Udbredelse."
Landbrugets Planteavl 1938, 4. Udgave, revideret af C.P.Lauridsen
"Ved Midten af forrige Aarhundrede indførtes Chevalier-Byg fra England, et blødstraaet, men fint Maltbyg. Derfra nedstammer Lerchenborg-Byg. Senere indførtes Prentice-Byg, ligeledes fra England. I den nyere Tid er fra Forædlingsanstalten Svaløf indført først Hannchen-Byg, senere Guld-Byg og Sejr-Byg. Samtlige forannævnte er Former af nikkende Byg."