Bygtyper:

Litteratur:



Vort Landbrug – Ugeblad for den danske Bonde 1890. Red: Chr. Christensen og J.H.Bagge.

"Seksradet Byg,

Af denne Slags haves der baade Vin ter- og Vaarbyg. Det sidste er det oprindelige,' og Vinterbygget er fremkommet deraf ved Aar efter Aar at saa det tidligere og, tidligere, indtil det er blevet saa haardført, at "det kan saas om Efteraaret og staa Vinteren over uden at fryse bort. V i n t e r- B y g g e t dyrkes for Tiden lidt enkelte Steder her i Landet, dels til Modning og dels sammen I?ed Vintervikker til Grønfoder, Det kræver rigtig god, bekvem og kraftig Jord, saas sidst August eller først i Septbr. og ellers paa samme Maade som andet Byg.. Som en Fordel ved det maa fremhæves, at det lige som anden Vintersæd hæmmer Agerkaalens og Kiddikens Udbredelse, idet disse"',selvom de spirer ta.lrigt frem om Efteraaret, fryser bort om Vinteren. Skjønt de faa Landmænd, der Dyrker det, roser det, er det dog kun lidet sandsynligt, at det nogen Sinde vil vinde videre Udbredelse her i Landet, thi det folder kun sparsomt, dets Kjærne er let og lille, Halmen er grov og simpel som Foder. Desuden gjør det lige saa store Fordringer til Jorden i enhver Henseende som anden Vintensæd, og endelig er Fuglene meget slemme til at æde det, fordi det endnu tidligere gaar i Aks end Hveden. Hvorvidt det har nogen Fremtid for sig som tidligt Grønfoder, kan man endnu ikke dømme noget paalideligt om."


Landbrugets Ordbog 1908 Bind I. Red: Th. Madsen-Mygdal, Brink Lassen, Fr. Hansen, K. Hansen, C. O. Jensen, A. Nielsen, F. Kølpin Ravn og Chr. Sonne.:

" Til Adskillelse af Sorterne inden for hver enkelt Gruppe benyttes en Række forskellige Kendemærker. Først og fremmest skelner man mellem Sorter med langhaaret og Sorter med korthaaret Bugstilk; hos de første er selve Bugstilken kort, men ender i en Dusk af lange Haar; hos de sidste er selve Bugstilken som Regel lang, med spredte og korte Haar. Et andet vigtigt Skelnemærke hentes fra den nærmest Midtnerven liggende Nerve paa hver Side af Kornets Rygside, idet man adskiller Former med glatte og med ru Siderygnerver ; hos de sidste er disse Nerver paa kornets øverste Halvdel forsynet med smaa, opadvendte Torne, der let iagttages under Lupe. Efter disse Kendemærker skelner man paa Svaløf mellem alfa -F o r m e r med langhaaret Bugstilk og glatte Siderygnerver (t. Eks. Prentice-Byg), bata-F o r m e r med langhaaret Bugstilk og ru Siderygnerver (f. Eks. Svaløfs Perlebyg), gamma-F o r m e r med korthaaret Bugstilk og glatte Siderygnerver (t. Eks. Chevalier-Byg) og delta-Fo r m e r med korthaaret Bugstilk og ru Siderygnerver (f. Eks. Svaløfs Gute-Byg). Af Atterberg betegnes disse Former henholdsvis A-, B-, G- og D-F o r m e r. Andre Kendetegn, der benyttes ved Sortadskillelsen, er Aksenes Længde og Tæthed, Kornenes Form, Sorternes Tidlighed m. m. Man skelner mellem »V a a r b y g«, der saas om Foraaret, og »V i n t e r b y g«, der saas om Efteraaret."


Retur til oversigten over bygsorter

Retur til oversigten over Kulturplanter.dk